- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
271

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jeg en sindssvag Stakkel eller den ualmindelig Begavede,
da kommer det i Grunden ikke mig ved. Ja, idetmindste
i dette Øieblik kan jeg med fuld Oprigtighed sige, at jeg
vil begge Dele lige gjerne.

Jeg er saa glad nu, og Veiret er saa yndigt. Her er
altid saadan en underlig stille Fuglekvidder udenfor mine
Vinduer. Af alt, hvad jeg skal reise fra i Flensborg, vil
jeg vist savne den mest. — —

Farvel, kjæreste Johannes! og vær saa rimelig eller
rettere saa ædelmodig som du kan mod din hengivne

Ilia.«

Det rører mig inderligt at gjennemgaa disse Udtalelser
igjen. De er saa søsterlig fortrolige, at jeg for min Del
ikke kan beklage mig over, at hun i nogen særdeles Grad
har taget mig med blandt dem, der ikke kunde forstaae,
og som der derfor intet er at forklare for. Jeg vilde
ønske, at jeg havde havt mine Svar, jeg gad seet, om jeg
har været saa ædelmodig, som hun bad om. Jeg er bange
for, at jeg ikke har været det, for jeg var, saavidt jeg
husker, meget misfornøiet med denne urokkelige Tro paa
sin Ret overfor alt, hvad der ellers ansees for fornuftigt
og rigtigt. Men naar jeg tænker paa hendes vemodige
Skikkelse, taber jeg Lysten til at forsvare min eller nogen
andens Ret. Hun var virkelig »en Undtagelse,« og maatte
friste den Skjebne, der ligger for dem, der maa leve
for det, der ikke kan udrettes i Forstaaelse med denne
Verden.

Da hendes Broder samme Aar var død i Neapel,
skriver hun: »Det er mig næsten en Beroligelse, siden vi

har faaet den sidste Tidende om Vilhelm. Jeg staaer nu
paa en god Fod med Døden. Det er for mig som en
fast Ansættelse, han har faaet, saa man kan være tryg for
hans Fremtid. Saaledes lader man dem reise — ak, det
er alt meget, naar der er Een i Verden, man af al Magt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free