- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
227

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tvivl ned med at lægge Afgjørelsen over paa mit
Fædreland. Kaldte det mig, var jeg beredt til at lyde.

Hæren var begyndt at samles, og intet har rørt mig
saameget som Synet af den første Udrykning.

Kongen havde om Eftermiddagen den 29. Marts paa
Exercerpladsen taget Afsked med de kjøbenhavnske
Ba-tailloner. Næste Morgen tidlig, da jeg endnu laa i Sengen
hørte jeg klingende Spil og Hurraraab. Jeg foer op og
til Vinduet, og saae Torvet tæt fyldt med Mennesker, og
som en blinkende Aa af i Takt rokkende Bajonetter med
de røde Compagnifaner over dem trække sig gjennem
Mængden fra Nørregade skraas. over Torvet og forsvinde i
Frederiksberggade. Da fik jeg klarlig for Øie, hvad det
vil sige: »Min Pige vilde med.« Paa Siden af Geledderne,
ja midt inde i dem havde Bønderpiger, røde Liv, grønne
Skjorter, guldstykkes Huer, jo i fuld Uniform, faaet hver
sin Ven under Armen, og halede ud med lange Skridt for
at holde Tridt, og andre trængte sig frem fra Siderne,
ogsaa Mødre, og vinkede hver af sin, og tog fat og rakte
Smaating, som Karlene stak til sig, alt mens det rungende
Hurra lød over Pladsen. Det Syn i den milde Morgensol
er ikke til at glemme, og det underligt vemodige at see
denne svinde i den mørkskyggede Gade, og at vide, hvor
de drog hen. Taarerne løb mig ned over Kinderne, mens
jeg klædte mig paa og løb ud til Jærnbanen for endnu at
være Vidne til: »Der kan du se, min Ven!« Jo, jeg

havde nok Ret, Sangen er mere greben ud, idetmindste
af vort Folkeliv, end Marseillaisen.

Hver Dag havde jeg Breve fra Moder, som beskrev
de samme Scener i Roskilde. »Her er en uhyre Tummel
i Byen i disse Dage. Bestandig strømmer der Tropper til
baade med Jærnbanen og til Fods og til Hest. Vi høre
ikke andet end Musik, Sange og Hurraraab hele Dagen.
Byens Folk trakterer Tropperne ved Jærnbanen, og holder
Taler og følger dem med Dannebrogsfaner ud af Byen. I
Morgen kommer her ligesaa mange. Casper sværmer for

15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free