Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde vel være i sin Orden efter al den Bekymring
Moder havde gjennemgaaet for mig, men det morsomme
var, at der med udbredte Arme og taarefyldte Øine stod
en Veninde ved hendes Side, som saa snart hun kunde
komme til, foer løs paa mig med ligesaa overvældende
Omfavnelser og Kjærtegn og Kys. Det var svært at
komme til Ro. Hvem der har været saa lykkelig at
kjende Fru Louise Lunding vil dog ikke undre sig over
saa heftige Udbrud.
Det var Torsdag, den Aften Vilhelm Marstrand havde
sit ugentlige Selskab, jeg kunde ikke negte mig den
For-nøielse at gaae derhen. Han boede dengang i Stueetagen
af Prindsens Palais ved Frederiksholms Kanal, og havde
indrettet sig en ugentlig Sammenkomst af omtrent de
samme Venner som i den ovennævnte Fætterklub, paa de
kvindelige nær, og til Gjengjæld nogle flere. Vi samledes
i Mørkningen og sad om et tarveligt Aftensbord med
Smørrebrød og 01, og en Themaskine paa et Sidebord.
Da jeg kom, var der allerede nogen af de vanlige
Gjæster, men Vilhelm var endnu ikke kommen hjem. Vi
sad lidt og samtalede, saa kom han, og Aftenen gik som
den pleiede, lystig leende eller alvorlig forhandlende og
disputerende. Jeg reiste mig noget tidligere end de andre
forat tage Afsked, da jeg var overmaade træt. »Hvad,«
raabte Vilhelm, »du vil da ikke hjem og læse nu. Tag en
Styrkning, og see til, du snart kommer til Bunden af
Videnskabens Krus,« og han skjænkede mig et Glas 01.
»Ja,« svarede jeg, »idag har jeg foreløbig faaet Examen.«
»Hvad!« raabte han. »Og det siger han først nu, som
det var ingen Ting. Nei, hvor du er affectert!« Høyen
var imidlertid kommen til og stod ved Siden af min Stol.
Han rakte Armene ganske rørt mod mig, og sagde i sin
hjærteligste Tone: »Nei, Marstrand, Fibiger er ikke
affectert.«
Det var mit første Møde med denne mærkelige Mand.
Ikke at jeg just saae ham første Gang; han havde oftere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
