Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med en holstensk Præst Steffensen, og som nygifte besøgte
de nu den sjællandske Familie. Moder havde indbudt
dem til at boe hos os under deres Ophold i Kjobenhavn;
hvor hun fik Plads dertil, er ikke let at forstaa. Steffensen
var en fin, høitdannet og begavet Mand, og vi fik
atter en Prøve paa tydsk Veltalenhed, men mere
himmel-hoch aufschwebend, mere kirkelig, og jeg satte Pris
der-paa. Man lærer først en Nation at kjende, naar man seer
den i Kjød og Blod, man forstaaer først dens Tankegang,
naar man hører Tonefaldet og seer Minespillet dertil.
Den tredie Tydsker, jeg kom i Venskab med, ind-
fandt sig saa igjen næste Aar i Kjøbenhavn med et
Anbefalingsbrev fra Nitzch til mig. Han var Fysiker, hed
Dr. Meyn, og vilde studere under Ørsted. Atter det
samme fuldtfærdige veltalende Væsen, dannet nok, men
ikke med den fine Følelse, som hos de to andre havde
gjort, at man ikke mærkede, man havde vort Folks
Modstandere overfor sig. Han forklarede mig vidt og bredt
Slesvigholstenernes utvivlsomme Ret, beskrev deres høie
Dyder, deres urokkelige Mod og Fortrøstning til deres
gode Sag, og deres derpaa begrundede Forvisning om
Seir. Jeg havde meget lidt beskjæftiget mig med Politik,
kjendte vel Sagen af Bladene, men fik dog et nyt Indtryk
af den ved at høre den foredrage af en begeistret Mand,
der sprang ganske frisk og fersk udaf Partiets Midte. En
saadan Figur var dog værd at see i Nærheden, og da jeg
havde det tydske Folkeliv ligesom den tydske Litteratur
meget kjær, og var vel oplagt til at sætte mig ind i
enhver menneskelig Sag, stødte hans Tale mig ikke saa
meget, som den vilde have stødt de fleste. Teg blev vel
ved min og alle Danskes Mening, men hørte dog
taal-modig paa ham, naar vi i Vintertiden (1844—45) gjorde
en Del Fodvandringer sammen.
Min Regenstid var gaaet til Ende i Foraaret 1844,
og jeg var glad ved at kunne flytte ud til Moder paa
Frederiksberg. Jeg var nu kommen saa vidt, at jeg ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
