Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra til Fods over Falster til Berritsgaard, og siden til
Maribo, hvor hans Familie hjalp os til at afsøge den yndige
Sø tillands og tilvands, da var vi allerede saa gamle
Venner, at vi snart intet mere havde at betroe hinanden,
hvilket vel vil sige, at vi havde kjendt hinanden et
Aars-tid. I min Skoletid har jeg rimeligvis set ham i min
Onkel Adolfs Familie, da han, saavidt jeg veed, i den
omtalte Komedie paa den militære Høiskole gav Gedske
Klokkers.
Det var Mode blandt de unge Filosofer
systematisk at bevise, at Tiden var forbi for Poesie og Kunst,
det umiddelbare Stadium var man ude over, kun
Reflexionen var tilbage. Dette anfegtede imidlertid ikke vor
Kreds, om det i det Hele har anfegtet nogen. Maaskee
dog Emil Mynster, men for Ludvig var Poesien en
Hovedsag i Livet, for mig var Livet endnu saa ubekjendt, at jeg
ikke havde noget at vente eller frygte, og Lunddahl
valen ligesaa troende Æsthetiker som Christen. Han var
tre Aar ældre end jeg og havde allerede oplevet meget.
Hans større Livserfaring i Forening med hans Styrke i
kraftig at udhæve Modsætninger og gaae til Bunds i hvad
der har Værd for Livet og stille det Uværdige blot, har
væsentlig bidraget til at udvide mit Blik i enhver Retning
og fæstne mine Tanker under al den Aandernes Strid.
Vi gik meget i Theatret sammen, og jeg tvivler om,
at jeg fattige Stakkel saa ofte havde faaet skrabet tre Mark
sammen til en Parterrebillet, havde han ikke rykket i mig.
Men det kom igen, hvad jeg har talt om ved min
Drengetid. Naar min Ven var henreven af den tragiske Høihed
hos Øhlenschlæger, er jeg bange for, at min Følelse ikke
er slaaet til.
Han fik mig ogsaa med paa Concert, og gjorde mig
til et uværdigt Medlem af Musikforeningen, thi han var en
fin Kjender, Ven med Tidens Musikere, og havde selv en
herlig Sangstemme. Forunderligt nok gjorde Musiken, som
jeg intet forstod af, stærkere Indtryk paa mig end Tragedien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
