- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
79

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er man henvist til Familien og dens Venner, der er Arven,
man faaer for intet.

I den første Studentersommer gjorde Broder Christian
og jeg en Opdagelsesreise i Retning af at samle
Familievenner. Vi kjørte med Dagvogn til Præstø, og drog
videre påa vor Fod til Kallehave, færgede over Ulfsund,
og kom som et Par unge Lemmer, der gjerne vilde fæstnes
til en gammel Stamme, til Provstegaarden i Stege.
Visselig blev vi ogsaa varmt nok fæstnede, der var Arme nok,
som kappedes om at faae det Arbeide gjort i en Hast.
Alt gik i en Hast i det Flus.

Faderen, Daniel Smith, en Broder til min Moders
første Mand og min Faders Collega i Roskilde, lod sin
Tunge løbe med ubegribelig Hast, i Latter, i alskens
ungdommelige Historier og i rørende Tale. Sønnerne var
alle hjemme i Ferietiden, og gjorde hver deres Talenter
saa høirøstet gjældende, at man kunde blive bange for, de
ovre paa den sjællandske Kyst skulde troe, der i det stille
Stege avledes Revolution i de hede Sommerdage.
Saa-meget mere som der endnu var stærkere Ferment.

Døttrene havde samme Tungegaver, og selvfølgelig
varmere Hænder at gesticulere med og varmere Blikke til
at brænde Foredraget ind med. Broder Caspar var ikke
gaaet helt fri nogle Aar i Forveien, og det havde vistnok
været bedst for ham, om han havde pleiet den Følelse for
den ældste, han dengang fik. Jeg troer heller ikke, at
hun nogensinde glemte ham, men naar jeg sagde til ham:
Hvorfor tog du dog ikke Mine? Svarede han sørgmodig:
Det var Synd, hun skulde vente paa mig. Imidlertid blev
hun aldrig gift.

Efter en fjorten Dags Tid drog vi videre til Lolland
paa nye Opdagelser. Jeg har allerede omtalt min
Farbroder Christians Hus, nu var det flyttet, han havde
allerede i mange Aar havt Berritsgaard paa Guldborgland i
Forpagtning, og den Sommer vi besøgte ham, var hans
sextende Barn kommen til Verden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free