Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig nogen tunge Betragtninger over Skjebnens
Uretfærdighed, følger af sig selv.
Jeg selv gjorde mig ogsaa Betragtninger. Jeg var
mig ret godt bevidst, hvormeget jeg stod tilbage i solide
Egenskaber. Jeg havde en ustyrlig Hang til at unddrage
mig enhver Pligt, der kom i Lovens Form. Jeg maatte
forsømme Tid og Time, jeg maatte fare omkring paa
Steder, hvor jeg ikke maatte komme, jeg maatte udøve
Bedrifter, som kunde drage Straf eller Ulykker efter sig,
jeg maatte som en Følge deraf finde paa Udflugter og
Løgn, naar jeg blev dragen til Ansvar. Jeg vidste det
meget godt, og fandt det derfor i sin Orden, hvad jeg
ogsaa tidtnok af min bekymrede Moder fik at høre, at jeg
baade i Kundskaber og god Opførsel stod tilbage for den
Broder, jeg gik Side om Side med.
Om Eftermiddagen og mod Aften var der altid lystigt
Samkvem med Naboernes Drenge, alt efter Aarstiden,
Boltspil, Skjøiteløb, Røverlege og alt hvad vilde Streger vi
i Have, Gaard, Ladebygninger, i Ruinen eller ved Søen
kunde finde paa. Der kunde mellem disse plebejiske
Kammerater være nok, der var større og stærkere end jeg,
og naar en saadan Flokkens Fører — som Dreierens
Anders, der gjerne var i Spidsen — med brutal Myndighed
anviste mig min Plads i Slagordenen, som i Reglen var
den ringeste, føler jeg endnu den Stemning, hvormed jeg
indtog den. Den var ganske vist Ærgrelse over den
bestandige Tilsidesættelse, men der var ikke deri synderlig
Tvivl om, at det maatte være saa, jeg kunde ikke bruges
til andet.
Hvad jeg derimod ikke saa tydelig vidste, men som
ganske vist ogsaa, og rimeligvis i ethvert Øieblik jeg levede,
var tilstede, var en urokkelig Selvfølelse, som holdt mig
oppe under enhver Tilsidesættelse. Det er denne bevidste
eller ubevidste Fornemmelse af Personlighedens høie Værd,
som bærer baade Barnets Sorger og Mandens Kors. Og
det, der bærer, er ikke blot Haabet om, at det kan blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
