- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
23

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i Titus’ Theater, har jeg kun paa Kathedret beskrevet det
for mine Disciple, har kun i Kobberstik seet Pantheon,
Herculanum og Pompeji, og kjender Genfersøen kun af
Mathisons Vers.«

Min Morbroders hellige Professorat var altsaa blevet
til Vind, men det varede dog ikke længer end tre Aar, før
han af ligesaa »ubegribelige Grunde« modtog en Kaldelse
til Direktør for det det dengang nyoprettede Sorø Akademi;
og Fader blev hans Eftermand i Kolding (1822).

Da var det, man en Novemberdag paa Gaabense
Landevei kunde have det Syn, som jeg har begyndt min
Beskrivelse med. Og Fortsættelsen deraf blev efter
Datidens Befordringsmaade et otte Dages Zigeunerliv i et
barskt Klima. Jeg var i ubevidst Stand, men veed
ligefuldt snart bedre Besked om Reisen, end jeg vilde have
vidst, hvis jeg havde gjort den en Snes Aar senere.

Faldende over mine egne Ben paa Gaabense Skibsbro,
blev jeg paa Faders Arm bragt ud i en Seilsmakke, og da
den første Skyllesø bragte Passagererne til at skrige, blev
jeg forvandlet til noget uformeligt ved Hjælp af et Sjal,
og ved næste Sø stuvet ned under Dækket blandt andre
Bylter. xMen i Nyborg var jeg efter endnu værre Modgang
paa store Belt dog ikke mere modfalden, end at jeg kunde
tage Initiativet, thi der var just Marked i Byen. Det var
Fader en Umulighed at nægte sine Børn noget, ene med
Undtagelse af Hug; dette Æventyr maatte altsaa bestaaes,
og vi vendte seirrig tilbage med Bytte. Den øvrige Vei
blæste jeg desaarsag paa Trompet, medens Broder
Christian rørte Trommen, og Caspar formentlig aad Kager.

Det tog dog en brat Ende. Pludselig blev jeg funden
inde paa en vaadMark oven paa Barnepigen, der skraalede end
høiere end jeg, fordi hun saameget mere end jeg var istand
til at gjøre den Betragtning, at hendes Liv havde Ende.
Vognen var væltet. Man væltede dengang hyppigere end nu,
men mellem de høie Hækker i de dybe Spor væltede man
ogsaa mageligere, ingen kom til Skade. Men værst var det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free