Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
FRA BYGD TIL BYGD. fli
did og did, saa kunde hun komme efter siden.
Men da hun kom, var lian reist. Han havde
nævnt stedet; men naar hun saa kom, var han
atter reist med en ny besked til den stakkars
veifarende med barnet paa ryggen.
Mon hun aldrig skulde finde ham? Da
maatte jo barnet døbes jo før jo heller. Kanske
hun kom til en kirke og præstegaard nu snart.
Heroppe mellem disse vilde fjeldene, saa afsides
og langt borte, her var netop en krog for hende
at gjemme sig hort i. Og her kunde vel ikke
kirken og præstegaarden være saa gilde, at de
skræmte hende, som dernede i de store bygder,
hvor hun nølende og uvis havde staat udenfor de
festlige, lyse gaarde, som de havde sagt hende
var præstegaardene. Pyntede, glade mennesker
sad paa verandaen og spøgte og lo i den lyse
sommerkvæld; lysklædte, muntre barn lekte i
havens gruslagte ganger mellem blomster og bær;
præsten stod der .ogsaa–-nei, modet sank
hver gang. Det var bare at gaa videre, træt og
tung, med det udøbte barn paa ryggen, med de
mørke tanker, fulde af anklage og tvil, jaget af
den livsglade latter fra præstegaardens veranda.
Hun stræved videre opover bakken. Nu var
hun oppe. Midt imod et fjeld, bråt som en væg,
mørkt som natten, og mellem hende og det et
gabende dyb med en brusende elv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
