Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
PAA SKI I MAANESKIN.
fra vore sommerture, og som slynged sig morsomt
med smaa bakker hist og her.
Vel lidet sne var det endnu; men den, som
var, var skinnende ren og frisk. Ikke noget
ruskomsnusk fra vor smudsige jord havde faat
skjæmme den endnu.
„Fjeldtoppens sølvblege skjær viste, at
maanen var nær*’ — for at tale med fader
Welhaven —, og snart gled den ogsaa høitidelig frem
og tændte skogen i festbelysning. Alle trær var
i fuld galla, damerne i hvide kjoler og herrerne
i „ulastelige skjortebryst". Alt dette festlige
smitted; vi slog om i feststemning, vi med.
Min lille kamerat, som i den korte
maaneskin sbelysning og med sin røde toplue livagtig
ligned en nisse, blev især munter. Han narred
mig udover bakker og stup, som han klarte som
ingenting, men lo, saa det sang i skogen, naar
jeg stupte, saa snespruten stod om os. Og han
greb overgiven de udstrakte grener og raabte:
„Goddag, gamle kamerat!" Men de ærværdige,
skjæggede trær biet smittet af hans lystighed, og
kylte i lutter gemytlighed festdragten lige i hodet
paa ham, mens grenene sprat let tilveirs.
Men vi gled videre nedigjennom de smale
stier, hvor trærne stod tæt, og livor maanelyset
bare i striber faldt ind hist og her mellem
trærnes blaa skygger, og ind paa en aaben plads,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
