Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKEN.
19
svarte, tjærebredde huset, som de fattige
mennesker deroppe maa nøies med til kirke.
Liden og fortrykt staar den der den kirken,
jeg mener, indeklemt mellem fjeldene, ligesom
sluppet ned i den bratte li, fordi der ikke var
nogen slette at sætte den paa, og lader hver søndag
morgen sine smaa bløde klokketoner beskedent
klinge udover de faa og spredte gaarde.
Vemodig melodisk lyder klokkernes klang:
Jeg ved nok, jeg er liden og ussel til at være
en bolig for den levende Gud.
Jeg skjønner nok, du finder ham lettere
oppe paa vidden eller ude i skogen, blandt
granernes ranke spir —- men kom alligevel! Gud
har lovet at bo ogsaa i låve boliger; og vi har
gjort, hvad vi kunde, for at du ikke helt skulde
savne din egen kirke derude. Yi har hvælvet
taget, saa smukt vi forstod det, forsøgt at male
himmelens drivende skyer derpaa og ladet smaa
englehoder titte ned indimellem. Alterkorset
malte vi hvidt som viddens sne, og bunden, det
hviler imod, blaa som vaarens himmel. Og forat
du ikke skulde sidde og længte efter solens
rosenrøde flekker, strødde vi blegrøde blommer
udover alle væggene. Istedetfor Guds skrift i
fjeld og skog har vi trykt hans ord, valgt de
vakreste, vi vidste, malt dem med snirklede
bogstaver ved indgangsdøren, under prækestolen, over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
