Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
«Ja saa lat en i Guds Namn rese ett’ a, no da!»
udbrød Arne idet han hævede sig af sin ludende Stilling
og rakte min Moder Haanden.
Den Spending hvormed Alle havde ventet paa Enden
af denne Underhandling, gav sig nu tydelig tilkjende
i den livlige Bevægelse som opstod i Forsamlingen, da
Sagen fik et saa heldigt og vistnok for Alle uventet Ud
fald. «Nei, æi vaage dei Malena!» «Ho Malena æ itte
grei, ho!» lød det fra alle Kanter. Og Tjønmo-Gubben,
i hvis Miner man kunde læse en Blanding af Fortræde
lighed over at være bleven rokket i sine faste Principer,
og Tilfredshed over at have faaet en god og passende
Anledning til at give efter for den lønlige Tilbøielighed,
han nærede i sit Hjerte, blev endnu siddende en Stund
og rystede pa Hovedet og udstødte nu og da et «Hm —
hm,» som om han forundrede sig over sig selv og sin
egen Svaghed. Tilsidst udbrød han: «Va itte dæ Dæken
tæ Kjæring, du! Ho va værre tæ a preke end Gammel
bispen sjøl, mein’ æi.»
Min Moder, som gjerne selv vilde være den første,
der overbragte Bersvend det glædelige Budskab, skyndte
sig at komme ud af Stuen for at opsøge ham. Bersvend
havde dog fra Svalgangen hørt hvert Ord, der var ble
ven talt derinde, og man kan sagtens forestille sig med
hvilke Følelser han havde lyttet. Men da Moder om
sider fik banet sig Vei ud gjennem den tætte Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
