Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - I Skoven og paa Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Men idag var det sommerligt og vakkert paa Fjel
det. Den friske Vind der blæste os imøde var ikke kold,
skjønt den dæmpede Solheden, og Brystet udvidede sig
for med Velbehag at inddrikke den lette, rene Luft. Og
for hvert Skridt opad blev Udsigten større og herligere,
idet den ene blaae Fjeldknat efter den anden steg op
bag Aaserne i den vide Horizont. Men over dem alle
kneisede det mægtige Hummelfjeld i Nordost, og saae
mørkt og truende ned paa Glom-Dalen, som imidlertid
dybt under os laae smilende i den klareste Solbelysning,
dog endnu med Slagskygger fra de østlige Lier.
I disse Høider, mellem Birk- og Vidie-Kjærene, er
det at Rypen har sin egentlige Familiebolig, det mær
ker man snart; thi allerbedst man gaacr, høres atter og
atter de baskende Vingeslag af en Rypemoder, der flygter
tilside ind i Buskene, udstødende det korte, eiendomme
lige Varselskrig, hvormed den giver Ungeflokken til
kjende, at der er Fare paafærde; og imidlertid smutte
disse smaae graae Stakler forvirrede fra det ene Vidie
kjær til det andet, og vide ikke hvor de skulle gjemme
sig som bedst. Men Rypesteggen, den Knegt, farer paa
sin egen Haand, uden at tåge sig videre af Børneop
dragelsen med dens Bekymringer, og ligger imidlertid
og soler sig nede paa Myrerne i Lien, hvorfra han
kanskee engang imellem seer op til Familien paa Fjeldet.
Omsider fik vi Øie paa de øverste Bakker af den
store Sætervei, og gjennem Kløften blaanede det allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
