Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Bedstefaders Gaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
værelse, atter besøgte ’Stedet, fandt jeg Alting meget
forandret. Vel stode Lærketræerne der endnu, de vare
blevne noget høiere, men de saae triste ud. Og sagtens
kunde de have Grund til det! Planken og Stakittet laae
paa flere Steder nede, eller stod paa Held; Træerne
inde i Haven vare forstørstedelen borte, og Potetes var
nu den eneste Væxt som dyrkedes der. Af Jordbær
sengen var intet Spor; heller ikke af Blomsterbedet,
Græsbænken og Solskiven. Men den gamle Bygning
stod der fremdeles, mørk, übeboet og spøgelseagtig. Af
Vinduerne vare mange ude, mange erstattede med Træ.
I det store lyse Kjøkken, som i hine Dage tillige var
Arbeids- og Spiseværelse for hele Familien, Tjenerne
iberegnet — jeg tykkes endnu jeg seer det lange hvide
Træbord, hvor «vi Selve» spiste ved den ene Ende, og
Tjenerne ved den anden — der stod nu blot nogle
Bryggekjøreler og en Bagsteredskab, thi Rummet benyt
tedes nu som Bryggerhuus af Gaardens Folk, der boede
i en anden Bygning. I Stuen fandt jeg blot de mørke
brune Tømmervægge tilbage. Deres dunkle Eensformig
hed afbrødes ikke længer af de mangehaande Gjen
stande, som gave Værelset Hygge i fordums Tid. De
store brune Egetræes Skabe og Skjænke, hvor ovenpaa
og indeni Kuriositeter af alle Naturens Riger, Maskin
modeller og Værktøi af alskens Slags stode opstillede i
tilsyneladende Forvirring, men hver Ting dog paa sin
bestemte uforanderlige Plads, — de høiryggede Stole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
