Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale til første Udgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V
Det er dog især hvor det gjælder om at fremstille Folket,
som færdes i disse Dale, paa disse Fjelde, at vi see vore For
fattere som oftest komme tilkort, og — her have vi da Savnet
i vor Literatur. Det være langt fra mig, at sige eller mene, at
vi ikke ogsaa besidde enkelte sande og mesterlige Tegninger af
Folkelivet, men selv disse holde sig ialmindelighed blot til frem
springende Kanter af Overfladen, medens man derigjennem kun
sjelden er istand til at kaste noget dybere Blik ind i det Indre
af den norske Bondes Liv, eller lære at kjende det Eiendomme
lige ei alene i hans Tale, men og i hans Tanke og Følelse. End
ogsaa vor fortrinlige Novellist, Mauritz Hansen, var mindre
heldig, naar han tog Bønderfolk til Hovedpersoner i sine For
tællinger, thi de bleve dog, naar Alt kom til Alt, Bymennesker
i Bondeklæder. Man kan alligevel i Grunden ikke undres over,
at det saa er. Fjeldbonden — og det er egentlig om ham her er
Tale, thi Beboerne af de større Gaarde paa Sletterne og i Byer
nes Naboskab ere ikke længer Bønder — den norske Fjeldbonde
er i almindelighed i sin Omgang med Fremmede indesluttet i
sig selv og tildeels mistroisk. Mærker han, at han bliver iagt
taget, da trækker han sig som Sneglen ved fremmed Berørelse
ind i sit Huus, og især lader han ikke gjerne nogen Uvedkom
mende skue ind i Hjertets Dyb. Jeg tror, at man maa være op
voxet i Folkets Midte og selv saagodtsom have udgjort en ind
lemmet Bestanddeel deraf, for tilfulde at kunne opfatte dets
Eiendommeligheder.
Om jeg derfor end i andre Henseender maatte indsee min
Uformuenhed til at kunne maale mig med flere af mine For
gjængere i denne Retning, ansaae jeg mig dog i Besiddelse af
den ene for Øiemedet heldige Betingelse, at jeg har tilbragt
mine Barndomsaar og senere af og til under korte Besøg fær
dets i en af de Egne af vort Land, hvor Folket bedst har ved
ligeholdt sit eiendommelige, fra Oldtiden nedarvede Præg, sit
Sprog, sin Dragt, sine Sæder og Skikke. Det havde derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
