Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— ios —
Herschel. Den er 15’—20’ i Gjennemsnit med en hel Del Stjerner af
9de— 10de Str., denne Hob ligger imellem y og *•
4sj er en meget smuk Stjernegruppe, der er opdaget af Herschel
i 1787. Stjernerne er fra 7de til 10de Str. En Dobbeltstjerne af Bde
og 9de Str. staar i Hoben, og 30’ i N. finder vi en liden rød Stjerne.
581 er ikke stor, men rig paa Stjerner fra 6te til 10de Str., deriblandt
en rød af Bde Str. og en Dobbeltstjerne af 6te og 10de Str. i Afstand 13.6".
663 er ogsaa en smuk Stjernehob, der let findes i en mindre Kik
kert. I denne Gruppe er ogsaa en Dobbeltstjerne — 2 153, der er af
8.5 og 9.7 Str. i Afstand 7.5", samt en rødlig. Hoben er 15’ i Gjen
nemsnit.
(21/z ° fra 5, i Linje mod a).
jjBg er dog den smukkeste og rigeste Gruppe i Kassiopeia, men
Stjernerne er saa smaa, at der skal stærke Instrumenter til at skille dem.
Opdaget i 1783 af Caroline Herschel.
Vi ser altsaa, at Kassiopeia er meget rig paa Dobbeltstjerner og
Stjernegrupper. Kassiopeia er. ligesom Skorpionen i Dyrekredsen,
bekjendt for sine mange temporære Stjerner, forresten er der stor For
skjel paa disse Billeder, da Skorpionen ligger i et af Himlens stjerne
fattigste Strøg, Kassiopeia i Melkeveien.
Den mærkeligste af alle de Stjerner, der saaledes en kort Tid har
straalet og funklet paa Himlen, er den, som opdagedes af Tycho Brahe
ute Novbr. 1572 i Kassiopeia tæt ved Melkeveiens Rand.
De foregaaende Nætter havde Himlen været overskyet, men da Sky
dækket drev væk for Vinden, kom Stjernen frem, just som Tycho Brahe
om Aftenen den ute Novbr. var paa Veien til sit Hjem. Senere op
lystes det, at Stjernen var set nogle Dage tidligere i Tyskland, dog
vel neppe med den Interesse, Forbauselse og Betagenhed, som af den
store Astronom. Vi vil lade ham selv fortælle:
»Da jeg«, siger Brahe, «vendte tilbage fra min Reise i Tyskland
til de danske Øer, opholdt jeg mig hos min Onkel Steen Bille i det
forrige, saa yndigt beliggende, Herridsvad Kloster og pleiede ikke før
Aften at forlade mit chemiske Laboratorium. Da jeg nu efter Sædvane
kastede Blikket ud i det Frie paa den mig velbekjendte Himmelhvælving,
saa jeg, med übeskrivelig Forundring, nær ved Zenith i Kassiopeia,
en straalende Fixstjerne af en hidtil ukjendt Størrelse,
I min Bestyrtelse troede jeg, at mine Sanser bedrog mig. For at
overbevises om, at det ikke var nogen Skuffelse, og for at have Vidner
paa, hvad jeg saa, hentede jeg mine Arbeidere fra Laboratoriet og spurgte
alle Forbireisende, om de ogsaa virkelig, ligesom jeg, kunde se den
samme, pludselig opflammende Stjerne, saaledes som jeg betegnede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
