Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Vi har her selvstændige Systemer af Himmellegemer, der kreclse om
hinanden ; disse kan ikke i nogen Henseende sammenlignes med vort
Solsystem, og Meningen med dem er os endnu übegribeligere end med
de paa samme Maade kredsende Sole.
Forskjellen, som vi har lært at kjende hos de dobbelte og flerfoldige
Stjerner, er tilstede i en endnu Ixøiere Grad hos de dobbelte og flerdob
belte Taagefiækker, for de er ikke alene forskjellige i Lys og indbyrdes
Afstand, men ogsaa i Form.
Dobbelte og flerfoldige Taagefiækker synes kun at vise sig under
en regelmæssig Form, skjent hvert System hyppigst bestaar af Gjenstande
af aldeles forskjellig Beskaffenhed.
Nogle er sammensatte af enkelte runde Taagefiækker, der har samme
Lys og samme Størrelse.
Andre bestaar af meget langstrakte Taager, hos hvilke der hyppigst
finder en betydelig Forskjellighed Sted i Lys og Form, og hos andre
Legemer af denne Art ser man langstrakte og runde Taagellækker for
bundne til et System, siger Keyser, Professor ved Universitetet i
Leyden.
Forskjellen paa Taages tjerner og Stjernetaager?
Jo, de Taager, som selv i de stærkeste Kikkerter ikke lar sig oplø-se
i Stjerner, kaldes Stjernetaager. Grænsen mellem Stjernetaager og
Stjernehobe var tidligere ikke let at bestemme, da det jo kom an paa
et Instruments Størrelse og Godhed. Ved Spektroskopets Hjælp gaar
det nu meget lettere.
Taages tjerner kaldes de runde Taager, der i Midten har en klar
Stjerne, som synes at være Centrum for den omgivende Taagemasse.
I Forhold til Stjernetaagerne er Taagestjer nern e faa, de fleste
findes iog ved Melkeveien. De fleste Stjerneklynger kommer ogsaa
frem i Melkeveien, hører maaske til denne; de fleste Stjernetaager
og Taagegr upper findes omkring i det mørke Himmelrum, flere og
flere jo længere man fjerner sig fra den lysende Stjernevei.
Kan man ikke heraf slutte, at disse fjerne Taageflækker er andre
Melkeveie — fuldt ferdige med Millioner, Millioner Sole — -eller vor
dende, det vil sige, at her er nye Verdenssystemer ifærd med at danne
sig, — storartede, glimrende, som vor egen Melkevei; men de ligger
saa mangfoldige Tusinder af Lysaar borte, at vi aldrig faar vide synder
ligt om dem.
Vor Melkevei tar sig rimeligvis ud som en slig liden übestemme
lig Taage, set i Kikkert fra disse fjerne Egne.
Endelig er vi efter Billioner, Billioner Km.s Reise ved de største
Stjerner i Dyrekredsens. 3die Stjernebillede, ved de smukke Brødre,
Kastor og Pollux, Sønner af Zeus og Leda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
