Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Men Hovdingen saa ham i Sjet ind,
og strår han tjendte hans hoje Sind.
„Kast Vaaben til ham, han ingen ejer,"
ombord han raabte; „hvis du faar Sejer,
saa kan du sige, han selv dig ratte
det Svcerd, du svang, da du Fald ham bragte."
Og Kampen rejste sig under Fjeldet,
hvert Hug gav suttende Don tilbage.
Derude snofted den vrede Drage,
snart laa dens Hovding paa Stenen fceldet.
Det gav et Strig mod det isgraa Fjeld,
det myldred op ifrå Stevn til Stevn,
i Sjoen sprang de, hver Mand, til Hevn
og stod snart oppe paa Klippehceld.
Men op den Doende end sig svang
at byde blandt dem for sidste Gang:
„En Mand stal falde, nåar han er fcerdig;
thi stort maa siuttes en Heltesang.
Tag ham til Hovding; thi han er vcerdig.
Han mer’ ej kunde, hans Loebe blegned,
hans Kjcemper ilede til, han segned,
ham Plads var ryddet ved Odins Bord,
paa hin han viste, idet han for.
Den nye Hovding var ikte sen,
han steg paa Stenen og tog tilorde:
„Forst rejses Tegn over Heltens Ben,
og derved mindes, hvad Stort han gjorde.
Men for det kvelder, vi Sejl maa hejfe;
Ej Dsde hefte paa Livets Rejfe."
Og Varden bygdes, og Sejl for op,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
