Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
hun hsrte Signe at gjore det Samme og elstede
hende for det!
Da Provsten gik ned fra sin Sandheds Stol
foråt gaa forbi til Sakristiet, laa endnu Glansen over
hans Aasyn fra Modet med den Hoje. Hans Vje
faldt lige og forstende paa Petra; men da hun saa
stort op i det, gik en Mildhedsstraale henover; han
saa rast hen i Krogen til Datteren, idet han gik
videre.
Signe rejste sig kort efter; Sloret var for, saa
Petra ikle vovede at folge. Hun gik derfor senere.
Men idag fad atter alle Tre sammen ved Spisebordet;
Provsten talte lidt, men Signe var sky. Saasnart
Provsten, der ojensynlig vilde have det Forefaldne paa
Tale, kom med den sagteste Hentydning, undveg Signe
saa bly og fint, at Provsten maatte huste hendes Mor,
blev taus og efterhaanden sorgmodig. Der skulde
saa lidt til.
Nu er der intet Pinligere end en mislykket
soningsprove. Man rejste sig uden at kunne se lige
paa hverandre, endsige takke. I Dagligstuen blev det
tilsidst saa trykket, at alle Tre gjerne vilde gaa ud
igjen, men Ingen forst, Petra for sin Del solte,
at gik hun, saa var det for bestandig. Hun kunde ikte
gjense Signe, nåar hun ikte fik Lov at elske hende,
hun kunde ilke taale at se Provsten sorgfuld for hen
des Skyld. Men skulde hun rejse, maatte hun afsted
uden Afsted; thi hvorledes kunde hun tåge Afsted fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
