Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Lejligheds Vind. Hun kunde vcrre glad mellem Glade,
fortrolig blandt Fortrolige, sikker i Alt, men det var i
Kraft af hint hemmelige Mnal, at hun nemlig en
gang skulde faa naa, hvad hendes Evner stundede og
voxede til. Tro sig til Nogen efter hint fsrste fejl
stagne Forsog i Bergen, nej, det havde hun ilke
kunnet, selv om det havde vceret til Ødegaard! Hun
maatte vcere alene om det, til det var voxet saa vidt,
at det kunde taale, man aandede Tvivl paa det.
Men nu var det blevet anderledes; Provstens ild
rode Ansigt saa idelig ned i hendes skrcrmte Sam
vittighed, det gjaldt at redde sig! Hun ledte om
efter Signe, altid heftigere og hurtigere; men endnu
om Eftermiddagen var Signe ikke fundet. Io lcenger
det Mennesie viger fra os, som vi soger, des storre
gjor vi ogsaa Adstillelsens Aarsag, og saaledes gil det
til, at hun endelig fattede, det havde veret Forrcederi
mod Signe hemmelig at bruge hendes Venstab til det,
som Signe holdt for en stor Synd. Den alvidende
Gud maatte vcere hendes Vidne, at dette Syn paa
Forholdet havde aldrig fsr , veret oppe i hendes Sjel;
hun solte sig en stor Synderinde.
Ganste som for i hendes Hjem stod hun med
Fslelsen as en stor Synd paa sin Samvittighed og
havde en Stund i Forvejen ingen Anelse havt dcrom!
At dette Forferdelige endnu kunde gjentage sig, at bun
endnu ilke var kommet et Skridt videre, ogede hendes
usikkre Frygt til Rcedsel; hun saa en Fremtid af
Ulykke. Men i samme Forhold, som hendes egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
