Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
det meste. Der kom en Tredje ind, som i Vjeblitket
drog hende bort fra ham; thi hun vidste fra Tegnin
ger, han maatte vcrre Munk, og Munke haude hun
meget lcrngtes til at se. Munken gik saa sagte, var
saa stille, ja, han havde ret et gudfrygtigt Vcesen, han
talte redelig, langsomt, hun fulgte hvert Ord. Men
med Et vender han sig og siger lige det Modsatte
af, hvad han sagde for, Gud, det er en Skurk! hor,
han er en Skurk, han ser jo ogsaa saadan ud! At ikte
den unge, smukke Mand kan stjsnne det! han kunde da
i alle Fald hore det! „Han bedrager Dem!" huistede
hun halvhojt. „Hys," sagde den gamle Kone. Nej,
den unge Mand Horte det ikle, han gik bort i far
lig Tillid, de gik Alle, tun en gammel Mand
kommer ind. Hvad er det? Naar denne gamle Mand
taler, er det, som den Nnge talte, og dog er det den
gamle Mand, ... o, se der! se der! et lysende Tog
af hvidklcrdte Piger, lydlost, To og To, gaar langsomt
gjennem Kirken; hun saa dem lcrnge ester, at de var
forbi, og for hendes Erindring svcrvede et lignende
Syn fra hendes Barndom. Hun haude en Vinter
fulgt sin Mor over Fjeldet; uadende frem i den ny
faldne Sne strcrmtc de uforvarende op et Kuld Ryper,
som med Et fyldte Luften foran dem, hvide var de,
hvid var Sneen, hvid Skogen, lcrnge efter strsg
alle Tanker hvide forbi, og nu her en Stund ligesaa.
Men een af disse hvidklcrdte Kvinder gaar frem alene
med en Krans i Haanden og kncrler, den Gamle har
ogsaa kncrlet, og hun taler til ham. Han har jo Bud og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
