Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Doren med sammenslaaede Ben og med begge Hcrnder
over Brystet; thi hun solte sig syg. Et gammelt
Slaguhr hakkede Tiden isender, Talglyset paa Bordet
stod og randt med lang Tane. Men Moderen vilde
give en Grund for deres Ophold her og sagde: „leg
har kjendt denne Mand engang."
Ikte flere Ord og intet Svar. Pedro vedblev at
vorre borte. Lyset randt forgeligt, og Uhret hakkede.
Kvalmen tog Petra mere og mere, og derigjennem
susede uophorlig Moderens: „leg har kjendt denne
Mand engang!" Uhret fik fat i det og begyndte at
gaa med det: „jeg-har-kjendt-den-ne°Mand-en-gang."
Siden, huorsomhelst hun msdte indeklemt Luft, stod
Stuen for hende med en Mindelse as Kvalme og
Uhrets: „jeg-har-kjendt-den-ne-Mand-en-gang." Hun
kom aldrig ombord i et Dampstib til Oljelugten, til
Stanken as det raadne Sjovand under Kahytgulvet, til
Maddampen, for hun strax blev sjosyg og idelig gjennem
Sjssygen ved Nat, ved Dag sa a Stuen og Horte
Uhrets: „jeg-har-kjendt-den-ne-Mand-en-gang."
Da Pedro kom ind igjen, havde han faaet en ul
den Hue paa og en gammeloags stiv Kappe staaet op
over Vrerne. „la, jeg er fcerdig," sagde han og drog
Vaatter paa, det var, som han skulde ud i den tykkeste
Vinter. „Men vi maa ikke glemme," - han vendte
sig, „Kappen til—til—" han saa paa Petra og fra
hende paa Gunlaug, som tog en blåa Kavaj, der hang
over en Stolryg og hjalp nu Petra den paa; men da
den kom hende under Nnsen, var det Stuens Lugt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
