Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
ham var hun tryg; blot hun tcrnkte paa hans hsje,
lyse Aasyn, hans milde Stemme, ja paa de stille,
billedrige Vcrrelser, huori han boede, kom hun i frede
ligere Takt og fslte Sikkerhed igjen. Hun gav sig
Stunder og samlede sig. Det straalte over By og vand
stab i den faldende Hsstkveld, iscer laa Fjorden i en
mcrgtig Glans; dernde i Sundet hvirvlede den sidste
Rsg vcek af det Dampstib, som havde bragt Ødegaard.
O, blot at vide, han var hjemme igjen, gjorde hende god,
hel, dygtig; hun bad Gud om at hjcelpe, saa Ødegaard
aldrig maatte flippe hende merc. Og just som hun var
loftet as dette Haab, ser hun ham komme smilende imod
sig; han havde vidst, hvad Vej hun vilde tåge, og git til
mode! Dette rorte hende, hun sprang imod ham, greb
begge hans Hcrnder og kyssede dem; han blev stamfuld; da
han saa Nogen komme langt borte, drog han hende med
fra Vejen opover mellem Trcrerne, han holdt hendes Hun
der i sine, og hun sagde hele Vejen: „huor dejligt, at
De kom! Nej, jeg kan ikke tro, det er Dem, o, De
maa aldrig mere rejse bort! Forlad mig ilke, nej, for
lad mig ikle!" her stnrtede hendes Taarer frem, han
bojede hendes Hoved fagte ind til fig som for at dcekke
dem, han vilde give hende Ro; thi han trcrngte, hun
var rolig. Men hun lagde sig ind til ham som Fug
len under den Vinge, der lofter sig for den, og hun
vilde ikle mere frem igjen: Overtalt af denne Til
lid lagde han Armen over hende, som vilde han
tilsige hende det Ly, som hun ssgte; men neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
