Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Fiskerjænten
det var Petras; en minnelse om mistanke og smærte fra
igåraftes fløj imot henne; hun turde ikke se i den;
hennes hjærte slog så stærkt at hun måtte sætte sig. Men
det samme ord som provsten først var biet var, slog
også henne; hun måtte se videre og læste det så.
Hennes første følelse derunder var skamfullhed — ikke over
Petra, men over at faren også hadde set det.
Men snart følte hun 9en dybe ydmygelse som det gir
at kjænne sig skuffet av den man ælsker. Et øjeblik
synes den der har kunnet det, større, opfinnsommere,
klokere æn vi, ja han glir in i det hemmelighedsfulle.
Men snart samler sjælen sig i harm; ærligheden får
magt av kræfter der ikke er hemmelige, skjønt de er
usynlige; man kjænner styrke til i ett slag at knuse
hundre puslende påfund; man foragter hvad man
før følte sig ydmyget av.
Inne i dagligstuen hadde Petra sat sig til klaveret,
og nu hørte de henne synge:
Dagen er oppe, glæden tændt,
mismotets skyborg stormet og brænt,
over de glødende fjælle
lyskongens hærskarer tjælde.
»Oppe, oppe!« fugl i lund,
»oppe, oppe!« barnemunn,
oppe mit håb med solen.
Så jagedes klaveret op i storm, og ut av den bruste
følgende sang:
Takk for dit råd,
men jeg lægger min båd
in i brænningens brus
til det fristende sus.
Om æn rejsen skal blive den siste jeg gjør,
jeg må prøve hvad ikke jeg prøvede før.
Ej blot til lyst
jeg forlater din kyst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
