Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Fiskerjæntiii
lænding mot inlænding, flere mannskaper hæntedes, og
kom løpende i stormskridt, arbeidsfolk drev til,
kjærringer og unger; tilsist var der ingen som visste hvorom
eller mot hvem man sloss. Forgjæves bante skipperne,
forgjæves befalte værdige borgere at der måtte gå bud
efter byens eneste politibetjent; han lå dengang ute på
fjorden og fisket. De løp til byfogden, som tillike var
postmester; men han hadde stængt sig inne med posten
som nylig var kommet, og svarte ut gjænnem vinduet,
han kunde ikke møte; postbetjenten var i begravelse,
de måtte vænte. Men da de ikke kunde vænte med at
slå hinannen ihjel, til posten var sorteret ropte flere,
især ængstede koner, at Arne smed skulde hæntes. Det
istemtes av. de værdige borgere, nu gik hans egen kone
efter ham, »for politien var ikke hjæmme«. Han kom
til jubel for alle skolegutter, og han gjorde et par tak
in i flokken, hæntet frem en rask Spanier og slog i
flæng med ham til alle de andre.
Da alt var færdigt, kom byfogden gående med en
stok. Han fant nogen gamle kjærringer og barn
samtalende på valplassen. Disse befalte han med
stræng-hed at gå hjæm og spise middag, hvilket han også selv
gjorde.
Men dagen efter begynte han at opta forhør; det
fortsattes en tid, skjønt ingen visste ringeste besked om
hvem der hadde slåss. Kun var alle enige om at Arne
smed hadde været med, da de hadde set ham slå de
andre med en Spanier. For dette forhold måtte Arne
smed betale lspd. i mulkt, hvorfor hans kone, som
hadde ført ham op i det, flk pryl ellevte søndag efter
trefoldighed, det måtte vel hun huske. Dette var den
eneste juridiske følge slagsmålet flk.
Men det fik andre. Den lille by var ikke længer en
stille by, Fiskerjænten hadde sat den i oprør. Der kom
de sælsomste rygter i omløp — fra først av i skinsyk
harm over at hun hadde kunnet dra til sig byens beste
hode og dens to rikeste gifter og ænda ha »flere« i
bakhånd; ti Gunnar blev efterhånden til »flere unge men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
