Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
47
ut som kunde han ikke røre sig — og således blev han
sittende, og han sa intet. Da følte han noget varmt på
sin nedhængende hånd, og for skræmt sammen; det var
Petras ånde; hun lå med bøjd hode på knæ ved siden
av ham, nu foldet hun hænderne, og så med den
usigeligste bøn om barmhjærtighed op på ham; han så ned
på henne igjæn, og ingen veg med sit blik. Da løftet
han hånden avværgende imot henne, som følte han
ved dette blik en overtalelsens stemme i sit indre, han
ikke vilde høre, og hurtig, hæftig bøj de han sig efter
sin hat, som var fallt av, og ilte mot døren. Men ænnu
hurtigere var hun i vejen for ham. kastet sig ned,
klamret sig om hans knæ og naglet sine øjne i hans,
altsammen uten en lyd; men ban både så og følte hun
kjæmpet for livet. Da blev hans gamle kjærlighed for stærk;
han så på henne ænnu en gang med et fullt, men
smærteligt blik, han omfattet hennes hode med begge sine
hænder. Men det gråt og sang i hans bryst likesom
i orglet efter det siste utdrag, når der vel er luft igjæn,
men ikke mere tone. Så drog han hænderne tilbake,
og på en sådan måte, at hun måtte føie hvad han
tænkte derved: det var for bestandig. »Nej, nej! — Du kan
hengi dig; men du kan ikke ælske!« Han
overvældedes: »Ulykkelige barn, din fremtid kan jeg ikke råde;
Gud tilgi dig, at du har ødelagt min!« Han gik forbi
henne, hun rørte sig ikke; han lukket døren op og
lukket den igjæn, hun sa intet; — hun hørte ham i trappen,
hun hørte hans siste skridt på stenhællen og nedad
vejen — da fik hun forløsning, hun slog ut i et skrik,
et eneste ett; men på det kom moren.
Da Petra blev sig selv mægtig, fant hun sig liggende
i sin seng, avklædd og vel plejet, men foran henne sat
moren med armene på sine knær, hodet i begge hænder
og sine ildøjne fæstet på datteren. »Har du nu læst
nok med ham?« spurte hun. »Har du nu lært noget?
.. . .Hvad er det du nu skal bli?« Den annen svarte
med et utbrudd av gråt. Længe, meget længe sat
moren, hørte på dette og sa så med en egen højtidelighed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
