Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Fiskerjæntiii
gutterne; en flokk småjænter som i al uskyldighed lekte
»sisten« utenfor plankeværket, trodde nogen blev
myrdet derinne, og gav sig til at hvine på det frygteligste;
de gutter som var unsluppet, ropte hurra, de der ænnu
hang på plankeværket, skrek under stokkens dans, og
forat alt skulde være fullstændigt, steg op av dypet,
som altid hvor gutterne skriker, nogen gamle
kjærringer og skrek med. Pedro og politibetjenten blev selv
forfærdet, og måtte forhandle med kjærringerne; men
imidlertid løp gutterne. Hunden, som gutterne var
mest rædd, satte efter over gjærdet, — ti dette var
noget for ham! — og nu fløj de som ville ænder,
gutterne, jænterne, hunden og skrikene utover al byen.
Under dette sat Fiskerjænten ganske stille i træet, og
tænkte at ingen hadde lagt mærke til henne.
Sammen-krøpet i det aller øverste, fulgte hun stridens gang
gjænnem løvet. Men da politibetjenten i raseri var gåt
utenfor til kjærringerne, og Pedro Ohlsen stod alene i
haven, gik han like under træet, så op og ropte: »Kom
ned med dig på timen, dit skarn!« — Det gav ikke et
kny fra træet. — »Vil du komme ned med dig, siger
jeg! Jeg vet du er der!« — Den fullstændigste stillhed.
— »Jeg skal gå in efter geværet mit og skyte op, skal
jeg!« Han gjorde mine til at gå. — »Hu-hu-hu!«
begynte det oppi træet. -— »Ja, du kan gjærne tutskråle,
for du skal få en hel hagelladning op i dig, skal du!«
-— »U-hu, hu, hu-hu!« svarte det i ugletone, »jeg er så
rædd!« — »Å, du er fanden, er du. Du er den
værste ulykkesunge i hele flokken, men nu har jeg
dig!« — »Å, kjære, go’e, snille Dere! Jeg skal aldrig
gjøre det mere« — i det samme kylte hun et råttent
æple like i næsen på ham, og en rik jubellatter trillet
efter! Æplet kåket sig utover, og mens han pillet sig
ren, hoppet hun ned; hun hang alt i plankeværket, før
han kunde komme efter, og hun hadde hivd sig over,
hvis hun ikke var biet så rædd, at han var bakefter, så
hun slåp sig i stedet for rolig at arbejde videre. Men
da han tok henne, satte hun i et hvin; det skar, sking-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
