Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den røde blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
bragt til det mørke værelse. Ovenpaa, i kvinde
afdelingen, sang en hæs kontraalt en vild sang.
Den syge lyttede til disse toner. Han følte sig
skrækkelig mat og lemster i alle lemmer; halsen
gjorde frygtelig ondt.
»Hvor er jeg? Hvad er paafærde med mig?«
for det ham gjennem hovedet. Og med et stod
med usedvanlig klarhed hele den sidste maaned af
hans liv for ham, og han forstod, at han var syg, og
hvad der feilede ham. Han erindrede en hel række
af dumme tanker, ord og handlinger, og det bragte
ham til at gyse helt igjennem. — »Men det er forbi,
gudskelov, det er forbi,« hviskede han og sovnede
ind igjen.
Gittervinduet vendte ud mod en liden gaard
mellem de store bygninger og en stenmur; herned
kom aldrig nogen, og den var tæt bevokset med
krat og syriner, der blomstrede prægtig paa den
aarstid . . . Bag busken, lige imod vinduet, skimtede
man en høi mur; toppene af de høie trær i den
store have, bestraalede og gjennemskinnede af
maanelyset, tittede over. Tilhøire hævede sig syge
husets hvide bygning med de indenfor oplyste
gittervinduer; tilvenstre — den hvide, af maanelyset
grelt beskinnede blindvæg til ligstuen. Maaneskinnet
faldt gjennem gittervinduerne ned i værelset mod
gulvet og oplyste en del af sengen og den syges
blege, trætte ansigt. Hans øine var tillukkede; nu
var der intet forvirret i dem længer. Det var et
udmattet menneskes dybe, tunge søvn, uden drømme,
uden den mindste bevægelse, næsten uden aande
dræt. For nogle øieblikke vaagnede han til fuld be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
