Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Statshusholdning og offenlige Byrder - Ordinære Statsindtægter - Indtægter af Statens Aktiver og Erhverv - Statsudgifternes Karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Af de ordinære Statsindtægter udgør Skatterne 48^2 Mill.
eller 69 °/0, Indtægterne af Formue, Kommunikationsmidler og
offentlige Anstalter 202/3 Million eller 29,5 %, forskellige
Indtægter 1,5 °/0. Blandt Skatterne er Toldindtægterne de
vigtigste anslaaede til 32 Mill., hvilket er lavt beregnet; derefter
kommer Brændevinsskatten 63/4 Mill.; Grundskatterne 31/* Mill.;
personlige Skatter 21/10 Mill.; Stempelskatten 1,700,000;
Maltafgift anslaaet til under 1 Mill., hvad dog vistnok er temmelig
lavt: Afgifter af Saugværkerne eller rettere paa det udførte Træ
knap en halv Mill.; endelig nogle mindre betydelige Afgifter,
Pasafgifter, Sportler m. m.. Blandt Indtægterne af Statens
Aktiva og Erhverv er Jærnbanernes Overskud af deres Trafik,
i Gennemsnit 9,300,000, den vigtigste; Bruttoindtægten af de
store Statsskove er lavt ansat til 22/3 Mill.; Postvæsenets
Bruttoindtægt er 3,800,000; Indtægterne af Kanalerne, ligeledes Brutto,
525,000; Renten af forskellige rentebærende Midler udgør
1,300,000. Af Finlands Banks Overskud har Landdagen
anvist 900,000 Mark pr. Aar. Hvor rigtigt det end er, at et
Budget bruger Bruttosystemet, for saa vidt derved forstaas, at
alle virkelige Statsudgifter opføres, er det dog næppe korrekt,
at man ved Forretninger, hvor Staten optræder som
Driftsherre, ikke først fradrager Udgifterne.
Et overordentlig godt Indtryk er det, man modtager ved
at betragte Statsudgifterne, navnlig de store Beløb, der anvendes
paa at fremme den aandelige og materielle Udvikling.
Henimod 1 Mill. regnes som Tilbagebetaling af forskellige Afgifter,
Told m. m. Den overordnede Styrelse koster omtrent 2 Mill.,
hvoraf man bemærker et Par Hundrede Tusinder, hvorover
der særlig disponeres af Kejseren. Knap 372 Mill. gaa til alt,
hvad der hører under Justitsvæsenet, derunder U/2 Mill. til
Fængselsvæsenet. Xogle Udgifter til Retsplejen gaar dog
gennem Kommunerne, ikke gennem Staten. Finansforvaltningen,
navnlig Udgifterne ved Toldvæsenet, kræver 2l/4 Mill.,
Toldvæsenet heraf snarere mindre end i de fleste andre Lande. Den
civile Administration 672 Mill., men herunder over 2 Mill. til
det offenlige Sundhedsvæsen. Som andre særlige Udgifter kan
nævnes de alt anførte større Poster til Postvæsenet og Statens
Skove, til hvilke der vistnok som andet Steds omtalt burde
bevilliges endnu mere, end man hidtil har gjort. Men hvad
Ordinære [-Statsindtægter.-]
{+Statsind-
tægter.+}
Indtægter af
Statens
Aktiver og
Erhverv.
Statsudgifternes Karakter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
