Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Agerbrug - Produktionen af Sæd - Svedjebrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Græsarter, saaledes Hundegræs, Rævehale og Rapgræsser og mellem
dem Amerikas berømte Blue Grass. Selvfølgelig findes der
paa de vaade Enge en Del Halvgræsser, Stargræs og andre
grove Græsarter. Selv Rør er imidlertid ikke uden betydelig
Næringsværdi for Kreaturerne. De naturlige Græsgange er i det
Hele af den forskelligste Værdi, fra ringe Skovgræsning til gode
Enge, størst i Udstrækning ved de store Floder i Østerbotten
og ved Vuoksen. I det nordlige har man endnu Sætere, d.
v. s. langt borte beliggende Græsgange, hvor man holder en
Del af Kvæget hele Sommeren.
Produktionen af Sæd.
Sædudbyttet er naturligvis ikke af det højeste. Dog kan
Udbyttet som i Almindelighed i Europa, hvor man har
regelmæssig Omdrift og Brak eller Rodfrugter, fuldkomment sættes
ved Siden af Udbyttet i de Forenede Stater, hvor jo ogsaa
Klimaet i største Delen af Landet udsætter Kornets Vækst i
dennes vigtigste Periode for adskillige Farer. Udbyttet som
Fold er i Gennemsnit ikke mere end omkring 7 for Rug og
Hvede — endnu i 1866 var det kun 6 for Rugen — omkring
5 for Byg og 5½ for Havre mod 4 i 1866. Det staar meget
over Udbyttet i Rusland, meget under Danmarks, Norges og
Englands, for Rug og Havre lige med Frankrigs, for Rug ogsaa
lige med Tysklands. Dog var hele Afgrødens Værdi i 1895
regnet til 45½ Million Mark Rug, 17¼ Byg, 36 Havre, 1½ Ærter
og Bønner, 1 Blandsæd, 12¾ Kartofler, kun ½ Million Rodfrugter.
Det er et Totaludbytte af 104 Millioner. I 1896 regnede man
det dog til 135 Millioner. Og det er Beløb, der selvfølgelig maa
forventes betydelig forøget med Mejeridriftens Udvikling.
Udbyttet af Korndyrkningen er allerede forøget ganske
overordentlig i de sidste Slægtled, fordobblet fra 1861 til 1895.
Selv pr. Hoved af den stigende Befolkning er Produktionen
efter femaarligt Gennemsnit steget fra under 4½ til nær 5½
Hektoliter fra 1866 til 1896. Naar Finland ikke kan brødføde
sig selv og endog i Gennemsnit indfører stigende Beløb, særlig
stærk stigende i de sidste Aar, er dette derfor til Dels et Bevis
paa Landets stigende Velstand.
Svedjebrug.
Den gamle finske Maade at dyrke Jorden paa var navnlig
Brænden af Skoven saaledes, at man saaede i Asken mellem
Stubbe og Rødder. For den enkelte kunde denne være meget
fordelagtig, og man har endnu i vor Levetid haft Bønder, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
