- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
208

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk Lapland - Kola - Gudstjeneste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208 Kussisk Lapland.

Varetægt. Gudstjenesten bestod hovedsagelig i en ensformig
Litani-Sang, som et lidet Kor udførte, med de idelige
Slutningsord eller Omkvæd: Gospodi pomilui! (Herre forbarm Dig!)
Alt imellem gik Præsterne omkring i brogede Skrud og
svingede med sine Røgelsekar dels foran Helgenbilleder, dels
ind iblandt Menigheden. Røgelsen lugtede saa ilde, og Heden
var saa stærk, at der skulde gode Nerver til at holde Stand,
uden imellem at gaa ud for at drage frisk Luft. Under hele
Gudstjenesten vedblev Menigheden at korse sig og bukke,
Nogle med stort Alvor og Langsomhed, Andre mere skjødesløst.
Enkelte Kvinder havde foran sig paa Gulvet et Tørklæde
eller udbredte Fligen af sin Kjole paa Gulvet, naar de
bukkede sig ned med Panden mod samme. Andre berørte det
bare Gulv med Panden. Jeg kunde ikke undlade at beundre
den Færdighed, som Russen har til at bukke sig, baade for
Gud og Mennesker. Atter Andre faldt blot paa Knæ, og
Enkelte bukkede sig Mot staaende og udførte Korsingen
meget flygtigt Jeg lagde Mærke til en gammel, tilsyneladende
sygelig Kone, som især udmærkede sig ved sin langsomme,
præcis udførte Korsing og Bukking.. Hver tredie Gang, hun
korsede sig, bøiede hun sig med Besvær paa Knæ og lagde
den blotte Pande mod det bare Gulv. Anstrængelsen og
Heden pressede Sveden frem paa hendes gamle, blege og
furede Ansigt. Gud ved, hvilke Sorger og Bekymringer der
tyngede paa hendes Sind, men, at hun ikke var kommen did for
et Syns eller Ceremoniels Skyld, var tydeligt af hendes, af Alt
uforstyrrede Alvor, og jeg haaber, hendes idelig gjentagne
Bøn: Gospodi pomilui! maa have fundet Naade og Bønhørelse
for den Almægtiges Trone. Af Præsten foredroges eller
oplæstes til Slutning en kort Prædiken af en trykt Bog paa det
slavonske Sprog, der altid bruges ved Gudstjenesten, uagtet
Præsterne indrømme, at Menigheden forstaar Lidet eller Intet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:50:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finmar1867/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free