- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
133

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Sydvaranger - Nybyggere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sydvaranger. 133

grund. For Folk, der vælge Fædrift til Hovednæringsvej
maatte dette, med rige Græsgange og udmærket god
Løvskov udstyrede, for nævnte Bedrift særdeles skikkede Strøg
især anbefales."

Der kan følgelig ikke være nogen Tvivl om, at jo en
Del norske Familier her meget bedre maatte kunne finde
Livsophold end mange Steder langt sydpaa, i enkelte af vore
tættest befolkede og med Hensyn til Jordsmon yderst fattige
Fjelddale.

Enhver, der har reist med aabent Blik paa Forholdene
der nordpaa og her sydpaa, vil være enig med mig heri og
beklage, at hine Trakter fortrinsvis synes at skulle optages
af en ganske fremmed Befolkning, grundforskjellig fra os i
Sprog,Nationalitet,Sæder og —- ialfald i den første Tid.— ogsaa
i Sympatier, medens vore egne Landsmænd Skarevis ogsaa
der nordfra reise over til Amerika.

Nybyggere langs Pasvigelven og dens Indsøer vilde ikke
blot kunne søge sit Livsophold ved Fædrift, men ogsaa godt
kunne deltage i de store Vaartorskfiskerier, der falde langs
begge Sider af Varan gerfjorden. Ialfald vilde de med større
Lethed og større Fordel kunne deltage i disse, end de mange
Finlændere, der komme til dette Fiske lige fra Kemi,
Kuu-samo og Egne endnu længer ned i Finland. For flere Aar
siden nedsatte en Hedemarking sig ved Klostervandet. Han
byggede op et godt Hus, der indeholdt 3 Værelser og 2
Kvistrum, dertil Lade og Fjøs. Græsland var der rig
Anledning til at faa ved at rydde op i Birkeskoven, der stod
tæt omkring Husene og paa godt Jordsmon. Men Manden
var en Original, der levede som Eremit og ikke tog sig til
Andet end at anstille fortvivlede Experimenter med at avle Korn
samt Forsøg paa at udtappe en længere borte liggende stor
Myr, der for den Kyndige, strax maatte vise sig ikke at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:50:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finmar1867/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free