Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 19. Studier om religionsfilosofi og om den moralske, religiøse og medicinske tænknings historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i. fii.osofien i norden. 359
Vid.selsk.s Skrifter 1912, hist.-fil. kl. nr. 6. Paa grundlag av et
omfattende materiale sammenligner forfatteren elementer av hypostaselæren
inden de forskjellige orientalske idékredser og paaviser hvorledes inden
et specielt folk (det jødiske) visdomstanken antok skiftende
religionsfilosofiske former, hvorunder den græske lære om Logos i betydning av
fornuften (naturen) eller av et magtvæsen virket med paa at fuldbyrde
den idéhistoriske proces. Særlig indgaaende behandler forf. den rolle som
tilfaldt Philo av Alexandrien.
Emner fra den klassiske filosofi blir delvis berørt av S. Eitrem,
professor i klassisk filologi. I 1914 kom hans store verk ut: Opferritus
und Voropfer der Griechen und Römer, Vid.selsk.s Skrifter 1914, hist.-fil.
kl. nr. i. Forfatteren peker paa mange elementer av sjælekultus og andre
religiøse tendenser som ligger bak forskjellige skikker og ceremonier, som
han fremstiller paa grundlag av et yderst omhyggelig samlet og
sammenlignet kildematerial. De hovedemner og begreper som E. analyserer under
denne synsvinkel, er rundgangen (høire og venstre), vandet, ilden, røken,
offerbygget, saltet, haaret, blodet. Det skjuler sig frugtbare idéer i
dødskulten som grundlag for offerritus og som et væsentlig ferment ved
dannelsen av gudsforestillingeneEn velskreven kortere studie over
dyds-begrepet i den ældre græske litteratur blev i 1914 offentliggjort i G. Grans
tidsskrift »Edda« bd. 1 1914 s. 241 ff. av Em«: Smith, docent i klassisk
filologi. Han har her gjort et forsøk paa at gjøre fyldest for det
dobbelte krav ved slike opgaver, nemlig at opfatte de svundne tiders
grundsætninger i de tilsvarende slegtsaldres aand og værdsætte dem under
skjøn-som jevnføring med følemaaten i vor mere fremskredne tid
Fra medicinsk videnskabelig hold gives det talrike muligheter for
be-berøringer med filosofien og dens historie. I norske verker har den
kjendsgjerning fundet uttryk ogsaa utenom psykiatrien. Norsk magazin
for lægevidenskaben nr. 4 1900 indeholder fra A. L. Faye’s haand en
liten original undersøkelse om naturfilosofien og dens forhold til medicinen
i det 19de aarhundrede. Selvstændige kildestudier i medicinens historie
har leilighetsvis bragt universitetsstipendiat A. Fonahn ind paa emner av
filosofihistorisk betydning2. I denne sammenhæng fortjener at nævnes
den utgave som de norske videnskapsmænd universitetsstipendiat O. Van-
1 Smlgn. ogsaa av samme forf.: Hermes und die Toten i Vid.selsk.s Forh. 1909, hist.-fil.
kl. nr. 5. Desuten flere avhandlinger i Pauly-Wissowa’s Real-Encyclopädie.
2 Foruten endel artikler i pressen og tidsskrifter blir særlig at nævne: Forskjellige tiders
idéer om sygdommenes aarsager og væsen, Norsk mag. f. lægevid. 1908; Orm og
ormmidler i nordiske medicinske skrifter fra middelalderen, Vid.selsk.s Skr., mat.-naturv.
kl. 1905 nr. 6. Berøringer med filosofihistorien har ogsaa Fredrik Grøns skrift fra
1910 Farsotter og lægekunst gjennem tiderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
