Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 18. Kundskapsteoretisk og æstetisk idealisme, teorier om livets historie og tilværelsens maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
(s. 242); men man støter her (s. 238 fg.) paa gode iagttagelser, som har
frembudt sig naturlig for forf. mens han tænker saken igjennem. Tankefuldt
stiller forfatteren s. 291 fg. opmerksomheten op som korrelat inden
subjektets verden til rums- og tidsformen inden den objektive verden. Han
peker paa hvorledes den uforandrede holdning hos opmerksomheten har
som en refleks i rummets og tidens uforandrethet. Det spørs jo om
analogien peker hen paa nogen speciel sammenhæng. En lignende refleks
kan man med samme ret, synes det, øine hos andre bevissthetsprodukter,
f. eks. i tal- og mangfoldighetsforestillingen. Logisk orienterende er det E.
sier s. 258 ff. om den nødvendighet som kommer tilsyne i tænkningens
bruk av kategorier.
I almindelighet bær fremstillingen hos forf. præg av harmoni, og
ut-tryksmaaten gjør indtryk av at være vel gjennemarbeidet. Men skriftet er
ikke frit for gjentagelser; forfatteren er altfor vidtløftig. Det forekommer
endel selvfølgeligheter og underlige tautologier 1. Det er ofte noksaa
vanskelig for læseren at faa tak paa hvad for en realitet E. har tænkt paa.
Forf. bevæger sig stundom mellem abstraktioner som er litet oplysende.
Et eksempel har vi s. 271 fg. (sammenlign uklarheten s. 279) om den
transcendentale ’gjenstand. Forf. skjønner (se s. 272) at den »ikke
indeholder andet end de uomgjængelige betingelser for virkelighet«, men
ikke selv er virkelighet »og derfor paa egen haand ute av stand til at
give virkelighet«. Hvor vil man saa hen med begrepet? Hvad for
realitet gir man dette skolastiske tankespøkelse ved at kalde det
forholdsbevisst-hetens ikke-sanselige opfatningsform i størst mulige renhet?
En hovedanke mot skriftet er at det nu og da brister for forfatteren i
psykologien. Den motsætning han under skildringen av den saakaldte
erindringsviten s. 55 fg. sætter mellem sansehukommelse og erindringen i
rum- og tidsformen, røber ufuldstændig kjendskap til sjælegranskningen i
vore dager. Ogsaa rum- og tidselementet er integrerende deler av det
sansebillede man med større eller mindre held søker at reproducere. Det
er fremdeles gal sansepsykologi som staar s. 218: »At sige at et
sanseobjekt ingen skjelnelige dele eller punkter frembyder, er at sige at det intet
sanseobjekt er. Ti et saadant objekt vilde ingen rumlig utstrækning ha.
Et ikke-rumlig, udelelig realvæsen — saaledes som man har forsøkt at
1 Et exempel fra s. 54 fg. Betragter vi samordningen i rum og tid, da indser vi at den
gjør det mulig for forholdsbevisstheten at overse en mængde sanselige enkeltheter, ti
den kræver kun en besvarelse av spørsmaalene hvor og naar, et krav som
forholdsbevisstheten efterkommer ved at benytte rum- og tidformen til at indordne det
sanselige materiale i skematiske, omfattende helheter, som sideordnes i rum eller følger paa
hinanden i tid. Det hele lar sig her like godt læse baklængs som forlængs. Andre
eksempler s. 255, 290.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
