Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 16. Pædagogisk filosofi og psykologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 anathon aall. H.-F. Kl.
at tilegne sig abstrakte begreper tydelig forhaanden. E., som med rette
(mot H. Paul) hævder en væsensforskjel mellem almen- og abstrakt begrep,
paaviser hos barn, at abstrakte ord som har noget fælles i lydindhold, let
falder sammen i betydning for dem, og at de iovrig har tilboielighet til at
gaa tilbake til den oprindelige betydning for ordet. For at opklare de
abstrakte begreper i barnets tænkning har E. utført en række
associations-forsøk med tidsmaaling (ned til tusendels sekund) ved hjælp av et
Hipps-kronoskop. De halvandet tusen enkeltforsøk bestod i tilropsord (virkeord)
og svarord med paafølgende redegjør fra barnets side om hvad det tænkte
med sit svarord. E. inddeler de reproduktioner som fulgte paa et abstrakt
virkeord (tilropsordet), i 3 grupper: forbindende, bestemmende og
ordreproduktioner. Den fattigdom paa abstrakte begreper, den usikre
opfatning av dem som viste sig naar det spurtes efter barnets forraad av
abstrakte begreper i talen, kommer tydelig tilsyne ogsaa under
reproduktions-forsøkene. De abstrakte tilropsord blev ofte ikke opfattet, eller de blev
opfattet i konkret mening eller blandet sammen med andre abstrakter. De
tilfælder der svarene viser at individet sammenknytter forholdsvis
selvstændige forestillingsindhold, er i førstningen noksaa sjeldsynte; først med
alderen øker de »forbindende« reproduktioner. Hos yngre barn er et
stort tal reproduktioner paa slike abstrakte tilropsord uklare, tomme, logisk
værdiløse. Reaktionstiden ved de abstrakte tilropsord er gjennemsnitlig
næsten dobbelt saa lang som ved de konkrete virkeord. Den blir kortere
med alderen, og E. finder den hos pikerne avgjort kortere end hos
guttene. Begrepene hos barn i 11—14-aarsalderen er for en større del
almenbegreper. Det er forholdsvis sjelden barn forbinder en individual
anskuelig forestilling med et ord. Denne iagttagelse hos E. strider mot
det andre psykologer tidligere har fundet. Ziehen, som har undersøkt
indgaaende barnets idéassociationer, kom til det resultat, at barn overveiende
tænker i individualforestillinger. At E. ved sin eksakt gjennemførte
undersøkelse har rokket ved denne paastand, kan anføres som et vidnesbyrd
om det nyttige i studier av denne art. Efter det man faar vite, virkelig
nøie faar vite om barnets naturlige tænkeart, maa undervisningsmetoden
lægges an.
Under synsvinklen dels av pædagogisk psykologi dels av etisk
karakteristik av norsk ungdom og dens tænkemaate kommer en studie som netop
blir offentliggjort i Zeitschr. f. paed. Psychologie (1916) av M. L. Reymert,
Zur Frage von den Idealen des Kindes, fortsat som en unders. Ueber
Persönlichkeitsideale in der Jugendzeit (ifølge foreløbig meddelelse i 1916
Heft 2—3 s. 113 ff.). Den første del av undersøkelsen behandler norske
folkeskolebarn. Forf., hvis væsentlige formaal er pædagogisk, lar sin studie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
