Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 11. Henrik Ibsen, en norsk filosof - b. Paavirkning av G. Brandes og Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
287
optat av emnet allerede fra 1864 av. Det er, som »Brand«, et drama om
viljen, men desuten om den skjæbne som tilfalder de ulike livsopfatninger.
Ogsaa her er reminiscenser fra Kierkegaard sandsynlige. Ibsen forer frem
i mægtig kontrast de indbyrdes motstridende livsvurderinger, den
æstetisklivsglade hellenistiske og den forsagende kristne opfatning. I denne
konstruktion kan man øine en eftervirkning av Schopenhauersk filosofi. For
Schopenhauer var frelsen fra livets tyranni at søke enten i hengivelse til
ren kunstnerisk eksistens, eller i asketisk selvpinsel. Men det er
sandsynlig at ogsaa det uforlignelige livsmåler i i »Enten — Eller« har virket
efter hos Ibsen. Den forsoning digteren antyder med det 3dje rike, er
vel at forstaa som en reminiscens fra Lessing; ogsaa den høiere enhet
hos Hegel blir man mindet om ved denne anledning.
Det skal indrømmes at dette punkt er noget usikkert1; nogen positiv
sammenhæng med S. Kg. er det fremdeles ikke grund til at søke i hvert
tilfælde der Ibsen fører frem en særegen skikkelse, en som med rette
Kg.s kategori, »Den enkelte«, kunde brukes paa. Det er allerede i
filosofihistorisk henseende interessant nok, kan man peke paa en paralellitet i
den individualistiske opfatning av livet og dets formaal. Dog synes endnu
et drama at fortjene særlig at nævnes i denne sammenhæng, verket om
ekspresten Rosmer 1886. Noget av stemningen fra Kierkegaardstragedien
1 Det kunde pekes paa flere paafaldende sammentræf mellem den danske filosof og den
norske digter. Jeg nævner nedenfor nogen, uten at vaage at slutte noget bestemt om
sammenhængen. I „Filosofiske Smuler" (S. Kg.s Saml, Værker 4. bd. s. 181) roser Kg.
Sokrates fordi han hadde mot og besindighet til at være sig selv nok... en
refleksion som uvilkaarlig vækker „Per Gynt"-minder hos læseren. Ved skriftet: „Stadier
paa livets vei" har Kg., etsteds han taler om den særlingen som gik og hadde fader-uro,
tilføiet i margen: Man kunde ogsaa kalde ham: rottefængeren . . . han der førte alle
børn bort med sit spil. Se P. A. Heiberg, Kierkegaardstudier. En episode av S Kg.s
ungdomsliv igi2 s. 29. Hermed blir at sammenligne rottejomfruen i Ibsens „Lille
Eyolf" Saml. Værker 9. s. 193 ff. Ibsen har naturlig ikke kjendt denne notis av
Kierkegaard. Men sammentræffet er dog høist underlig. At digte, sier Ibsen, det er at holde
dommedag over sig selv. Det fortjener her at mindes, at S. Kierkegaard (i begyndelsen
av aar 1849) har skrevet at hvis man vilde utgi hans journaler, saa kan man gjøre det
under titelen: Dommerens bok. I „Et Dukkehjem" lar Nora manden gaa uten haap
om at det kan bli noget samliv mere mellem dem. Helmer spør hvorfor det skal
komme saa vidt. Nora svarer med et ord som nævner noget hun maatte kræve, men
som hun ikke tror mere at kunne faa hos ham. Den værdi hun klynger sig til,
uttrykker et idealt begjær, paa samme tid som det røber kvinden i hende. Det
vidunderlige, det vidunderligste, som hun hadde gaat og ventet paa (hos ham),
det var ikke kommet. Samme ord støter man paa som avgjørende motiv i
kvindepsykologien hos S. Kg. Han tillægger kvinden det i „Enten — Eller". I Forførerens
Dagbog („Enten — Eller" 4de utg. 1878 I, s. 409) staar følgende til hendes
karakteristik: Likesom et øie, der ser ut over sig selv, saaledes ser dette (hendes) blik ut over
det, der umiddelbart viser sig for det, og ser det vidunderlige. Det er dristig, næsten
dumdristig i forventning, men ikke i tillid til sig selv, det er derfor noget drømmende
og bedende, ikke stolt og befalende. Hun søker det vidunderlige utenfor sig, hun vil
bede, at det maa vise sig, som om det ikke stod i hendes egen magt at fremkalde det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
