Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 11. Henrik Ibsen, en norsk filosof - b. Paavirkning av G. Brandes og Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H.-F. Kl.
Brandes tar maalet høit. Ibsen har ikke kunnet hvile før han har tat det
endnu høiere. Her blev gjort store bud og overbud. Den geniale digter
sender sin raket endnu længer op i det blaa end kritikeren.
Kappestriden gjør at det hos Ibsen frigjør sig nogen av de mest mægtige
syns-maater, mest storartede idéer. Hans individualisme antar hartad
overjordiske former. Brandes kjæmper mot de ortodokses fanatisme. Ibsen spaar
at al religion skal falde. Brandes agiterer for liberal politik, Ibsen vil ha
rykket op med roten hvert politisk system. Brandes vil gaa i lag med
trofaste aandsfæller for at trodse den dumme mængde. Ibsen priser den
enkelte, den partiløse, individet som største magt og høieste værdi i slegten.
Det er klimaks paa hvert punkt: Saadant peker psykologisk paa at en
sjæl har været æsket paa en særegen maate. Denne brevepisode er et
aktstykke i individualismens historie.
Ældre end denne foreteelse i Ibsens utvikling er paavisningen fra
Søren Kierkegaard. I Tysklandstiden har Ibsen rigtignok negtet at
Kierkegaard har været noget videre for ham 1. Men det er snart gjort at
undervurdere virkningen av det man har læst, især naar man siden har
vendt sin hug fra det. Due fremhæver i sin omtale av Ibsens ungdom’2
at man i de aar studerte ivrig Søren Kierkegaards bøker: »Enten —
Eller«, »Kjærlighedens Gjerninger« m. fl. Har Ibsen end kanske ikke
læst Kg.s Opbyggelige taler, saa vil han som de andre i hin tid (ja vel
endnu mere opmerksomt end de fleste) ha læst »Enten — Eller«, og han
har kjendt Kg.s skjæbne; den tragiske nyhet om Kg.s død oplevde han
som ung mand. Og hvad tilfældet Kg. maatte betyde for Ibsen, er det
ikke let at tvile paa. Danmark stod i levende forbindelse med Norge.
Naar en saa stor aandsheros som S. Kg. samlet al sin magt til et aatak
paa den sterkeste institution i samfundet og tilsidst satte livet til under
kampen, maatte det vække eftertanke i norske sind og. Umulig kunde
det gaa sporløst forbi en Henrik Ibsen, som mere end nogen anden har
holdt utkik efter det som var stort og sterkt og individuelt i livet. En
jevnføring av karakteristiske træk hos de to nordiske mænd maa
stadfæste vor overbevisning om real sammenhæng. Det er her mangt en kan
minde om. Den dypt asketiske opfatning av livsidealene; teorien om
spranget ut av endeligheten; prækenen om troskap mot idéen, om intet
eller alt; overbevisningen om enkeltpersonlighetens værdighet; den bund-
1 Brev til Peter Hansen fra 1870. Se Breve fra H. I. I, s. 2 12 ff. Det Ibsen avviser,
er forresten specielt den mening, at han i „Brand" skal ha „skildret Søren Kierkegaards
liv og levnet", og han paastaar i samme forbindelse at han overhodet har læst litet av
S. Kg. og forstaat endnu mindre.
2 Aftenposten 1904 No. 588.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
