Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 1. De første vilkaar og de grundlæggende hovedtræk hos den norske filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
anathon aall.
H.-F. Kl.
For at ta fat med digtningen, saa var det saa, at den norske selvfølelse
just paa dette omraade hadde skaffet sig luft i en egen meget agtværdig
foreteelse inden den nordiske litteraturhistorie: Det norske selskap av 1772,
repræsentert ved mænd som J. H. Wessel, C. Fasting, J. Wibe og
brødrene Frimann. Selskapet selv holdt sig jo ikke længe oppe; turen fra
Kjøbenhavn til Kristiania overstod det ikke. I samme aar som det norske
universitet begyndte sin virksomhet, blev det opløst i Danmark, men dets
arkivkapital naadde, som man vet, ikke frem dit det nu rettelig hørte hjemme.
Imidlertid førte aanden fra selskapet dog paa en maate en tilværelse hos
norske mænd, som hadde lært at man kunde øve magt over sindene
ved det skrevne ords kunst, og at tanker kunde naa virksomt frem naar
de var klædt i vers. Til disse erfaringer fra en produktion, utført av
nordmænd med megen hæder1, kom den suggestive glans fra Oehlenschlägers
og den danske romantiks virksomhet. Her har vi vel forklaringen til at
man i Norge likesom instinktivt grep først og fremst til digtningen som en
særlig passende form for tankeproduktionen og som det naturlige organ
for den aandelige strid.
At den anden hovedsøile for utviklingen i Norge blev politikken,
var git med den naturlige situation. Det skal mindes at man i 1814 ikke
bare fuldbyrdet den statsretslige akt at gjøre Norge til et selvstændig rike
for sig i norden, men at man samstundes skapte et helt nyt
forfatnings-verk, som gav nye livsvilkaar baade indadtil og utadtil. Historien om
Norges frihet har sine forutsætninger ikke bare i en konstellation under
avviklingen av Napoleonspolitikken, men tillike i dype principielle
aands-rørelser inden den europæiske folkeverden i det forutgaaende aarhundrede.
Den politiske gjenreisning i Norge har sine røtter i oplysningstidens idéer,
slik som disse kom til gjennembrud i den store franske revolution. I det
arbeide som det norske folk var kaldet til at utføre videre med sit
politiske verk, var dermed fra første stund av kommet et sterkt
teoretisk grunddrag. Det skal da ogsaa siges om den norske politik, at man
til enhver tid blandt dens ledere har fundet mænd med vaakent syn for
de principielle rørelser hos folkene ute i den store verden og med
omsorg for at skape et hjemsted for disse idéer i eget fædreland.
Politik og digtning kan neppe siges at være de gunstigste magter til
at fremme den syntese av tænkning og videnskap som heter filosofi. Man
spør kanske hvad det saa skal være godt for at røre ved disse begreper,
her det jo ikke er opgaven at skildre norsk aandsliv, men at fortælle hi-
1 Nylig har Francis Bull — i sit skrift, Fra Holberg til Nordal Brun 1916. trukket
linjerne for den ærefulde norske andel i fælleslitteraturen op og ført dem bakover helt
til Holberg og Schøning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
