Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - e. Filosofihistoriske arbeider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
anathon aall.
dømmer om med ringeagt. De religionsfilosofiske avsnit i Bj.s skrift
ud-merker sig ved en fantasifuld mystik.
Værdifulde bidrag er fra danske forskeres side ydet til studiet av den
græske filosofis historie. A. B. Drachiuann streifer i sin avhandling om
Kristendommens oprindelse (Verdenskulturen bd. 2 1906 s. 423 ff.) ogsaa
den hellenistiske filosofi optil de første aartier i 2det aarh. efter Kr. Ogsaa
i sin avh. i Festskrift til Vilhelm Thomsen, 1897, Skyld og Nemesis hos
Æschylus, kommer D. ind paa filosofiske træk i græsk aandsliv
(Nemesisteorien, retfærdighetstanken). En fremragende kjender av den klassiske
tid er J. L. Heiberg, utgiver av de /græske matematikere og i sin mandige
kamp for aandsfrihet en egte repræsentant for den intellektuelle kultur
som han sysler med i sin granskning. Av hans publikationer i Studier
fra sprog- og oldtidsforskning fortjener at nævnes avhandlingen Eros, en
culturhistorisk skitse 1894. H. tegner her Erostanken fra dens rent
sensualistiske ophav, fremdeles i den skikkelse den fik hos Plato som det
aandelige begjær efter at erkjende sandhetens og skjønhetens idealer og
endelig som et yndlingsemne i den alexandrinske kjærlighetspoesi. I sin
undersøkelse om Attiske gravmæler 1895 slaar H. fast, at der i den attiske
folketro endnu i det 5te og 4de aarh. er intet som haabet om et gjensyn
kunde knytte sig til. I en avhandling fra 1913: Sokrates’ udvikling, gir
han et levende billede av Sokrates’ menneskelige personlighet, og ridser
op i tydelige linjer hvorledes hans filosofi utviklet sig fra den oprindelige
berøring med den ioniske naturfilosofi (Anaxagoras), indtil han ut fra sin
egen tænkerpersonlighet øste kraften til den etisk-dialektiske filosofi som
er hans vismandsverk. Efter min opfatning er Sokrates’ forhold til
sofisterne et endnu inderligere end det kommer frem hos H., som forøvrig
just virker overbevisende ved det lys av radikalisme han lar falde over
Sokrates’ historiske personlighet1. I motsætning til folketroen med dens
kultus ogj ydre væsen har Sokrates ifølge skildringen hos H. fulgt egne
veier, ledet av fornuftig tænkning, og gjort ungdommens sind fremmed for
politik og for sedvaner som man ellers alment holdt fast ved inden det
demokratiske borgersamfund. »Sokrates blev derfor med rette følt som en
farlig mand for det bestaaende, for ståt og kirke.« Dette »med rette« hos
Heiberg er uovertræffelig i sin objektivitet og sin — ironi. Mere
omfattende undersøkelser over et emne fra samme omraade offentliggjør H. i
Verdenskulturen, der han (bd. 2 1906, s. 127 ff.) i artikkelen Græsk kultur
ogsaa gir filosofien en særskilt behandling og indfører den som en histo-
1 Sammenlign min avh. Sokrates — Gegner oder Anhänger der Sophistik? Philosoph.
Abhandlungen, Max Heinze zum 70 Geburtstage gewidmet 1906.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
