Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - b. Kundskapsteoretisk og moralfilosofisk tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I85
Paa etikkens omraade har flere danske forfattere gjort nye studier.
I første række blir her at nævne C. N. Starcke, professor i Kjøbenhavn
fra 1916. Foruten en monografi over L. Feuerbach 1883 har han i 1890
skrevet om Skepticismen som led i de aandelige bevægelser siden
reformationen. Hans hovedverker er Den primitive Familie 1886, deri han
anvender en sammenlignende historisk metode; videre — efterat han i aaret
1889 hadde offentliggjort en undersøkelse om etikkens teoretiske grundlag,
skriftet Samvittighedslivet, en fremstilling af principerne for menneskeligt
samfundsliv 18971. St. paaviser vekselforholdet mellem samfundsliv og
etisk sanktion. Han finder Høffdings og den moderne etiks psykologiske
bestemmelser av samvittighetsbegrepet for individualistisk og vil i
motsætning dertil hævde et objektivt normbegrep. Samvittigheten er (1. c. s. 21)
i sit slags en like saa eiendommelig følelse som f. eks. den æstetiske smak
er i sit. Denne følelse er psykologisk fremgaat av menneskets vilkaar
som et væsen der lever sammen med andre og bare under visse
betingelser kan sikre sig samholdet og erhverve agtelse. Under de erfaringer
menneskene gjør i dette punkt, vokser frem et etisk avgjørende begrep:
autoritet. Hvad forfatteren i disse forøvrig fortjenstfulde studier ikke gjør
tilfredsstillende rede for, er den betydning det maa ha for det principielle
spørsmaal, at autoritetsbudet varierer saa sterkt efter tid og sted og —
at de som merker samvittighetens røst, ved leilighet selv reflekterer over
denne variabilitet. (Smlgn. Paul Rée, Die Entstehung des Gewissens 1885.)
En dyptgaaende teoretisk dansk undersøkelse av moralen blev i 1897
offentliggjort av N. H. Bang, Begrepet Moral, Analyse og Kritik. B.
diskuterer hvad som menes med begrepet moralsk om en gjerning, en
opførsel; han blir staaende ved at moralsk handlen er pligtmæssig handlen.
Moralens indhold er almenhetens, samfundets nødvendige fordringer til de
enkelte, grundbetingelserne for dets eksistens og velfærd. Dette B.s
standpunkt blir bare mulig ved at man abstraherer fra det selvutvidningsmoment
som — efter den rigtige almindelige opfatning — er indeholdt i
moral-begrepet. Ligningen moral = pligt blir først da rigtig, naar man føier
endnu en størrelse x til paa høire side av likhetstegnet2. B.
gjennemgaar det formelle moralbegrep hos forskjellige moralfilosofer. Han
uttrykker sin væsentlige tilslutning til Starcke og — med endel forbehold
— til Kroman, men angriper hos Høffding at hans synsmaater ikke lar
1 I 1916 forfattet St. en lærebok i psykologi til bruk for studentene. Den reaktion som
tilsynekomsten av dette skrift vakte, vidner om at man i Danmark ikke taaler avslag i
de metodiske krav til videnskapen cm sjælslivet.
2 Jeg kan om dette punkt henvise til synsmaater jeg har utviklet i skriftet Macht und
Pflicht s. 72 ff., 108 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
