Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - a. De førende mænd. Høffdings filosofi - b. Kundskapsteoretisk og moralfilosofisk tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anathon aall.
er for mennesket en idé som maa tjene ham som praktisk og teoretisk
maalestok, selv om den ikke kan bli formulert til et videnskabelig avsluttet
begrep
b. Kundskapsteoretisk og moralfilosofisk tænkning.
1 opgjøret med den ældre romantiske filosofi og dens eftervirkninger
i Danmark er kanske det mest selvstændige, metodisk gjennemtænkte
indlæg kommet fra Kristian Kroman, f. 1846, professor i Kjøbenhavn fra
1884, nemlig i hans skrift fra 1883: Vor naturerkjendelse. Bidrag til en
mathematikens og fysikens theori. Det drøfter principielle spørsmaal av
grundlæggende betydning for filosofisk tænkning og videnskabelig
opfatning i det hele; og flere av de synsmaater Kr. utvikler, maa nu siges at
være hyldet av de fleste som bruker en kritisk maalestok paa disse
problemer. Da verket har spillet en viss rolle i den nordiske tænknings
historie, skal jeg her gaa litt nøiere ind paa det. Forfatteren gir en
noksaa pragmatisk forklaring av hvordan erkjendelsen er opstaat. De
psykologiske grundevner blir dog ikke undersøkt genetisk. Kr. følger i Kants
spor og tar dem i øiesyn som selvstændig virkende størrelser, dog uten
at samstemme i den gamle lære om elementære forstandsevner. Et
metodisk frugtbart synspunkt sikrer han sig straks ved at slaa fast hvor stor
betydning symboler, f. eks. de matematiske, har for erkjendelsen. Dermed
undgaar tænkeren med engang faren for at blande sammen det logiske
grundlag for erfaringsemner og det for rene tankeemner. — Naar man
gransker efter veier og vilkaar for erkjendelsen, støter man paa et
metodisk hovedstykke: aarsakssætningen. At den maa gjælde, er et postulat
som tænkningen holder paa ut fra en slags selvopholdstrang; det er hos
mennesket en bevissthet tilstede om at uten den kan man ikke erkjende
1 I Danmark har det været arbeidet ikke litet i religionsfilosofien. Det er nok
at minde om Søren Kierkegaard, Brøchner, Høffding og Anton Thomsen. Et verk som
fortjener særlig omtale, er det av F. C. Krarup: Religionsfilosofi. En bog om det
religiøse livs væsen og ret 1905. Forfatteren hævder at det i menneskets bevissthet maa
være plads for religionen og specielt for den kristne religion, idet denne uttrykker en
væsentlig del av vort indre forhold til værdierne. Tankegangen hos Kr. hviler
kundskapsteoretisk paa Kants kriticisme. Den hele undersøkelse faar, set under et
videnskabelig synspunkt, en forringet værdi ved et par grundfeil. Rammen for det
sammenlignede materiale er ikke gjort saa vid som den burde være. Og de begreper
forfatteren bruker, er ikke opfattet i samhøve med den nyere tids fremskredne analyse.
Skriftet er heller ikke frit for endel naturvidenskabelige naiveteter. Man læse f. eks.
betragtningen s. 333 ff. om underets teoretiske mulighet. S. 62 sier forfatteren at vor
selvbevissthet kun kan forklares ut fra vor følelse og ikke ut fra forestillingslivet.
Forklares kan den hverken ut fra det ene eller det andre. Det vi alene kan, er at
konstatere tilstedevær av et saadant begrep som selvbevissthet, samt at slaa fast at det faar
sit indhold fra forestillinger og følelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
