Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 9. Brytninger mellem gammel tro og nye synsmaater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8 anathon aall.
H.-F. Kl.
lærerike strid mellem A. Lehmann og H. Høffding om gjenkjendelse og
reproduktion, i Anton Thomsens religionsfilosofi og i produktionen hos
en yngre samtidig av S. K., en medicinsk student som døde i ung alder,
Frederik Dreier (1827—1853). Om ham i de næste ord.
Tidsaanden, som var helt gjennemtrængt av romantik, fik her den
mest radikale motsigelse. Dreier har tildels drat frem nye problemer,
tildels tat stridspunktene i samtiden op fra en hittil forsømt side.
Avgjørende er hans forhold til naturvidenskapen. Fra den venter han en
fornying av aandslivet. Hans synsmaater er revolutionære, og de blev ført
ut til de ytterste principper. D. tar striden op, ikke bare mot nedarvet
overtro, men ogsaa mot de metafysiske fordommer i det filosofiske grundsyn
og mot al den mystik som søkte tilhold bak abstrakte tankesystemer.
Selv støttet han sig til franske socialister, Bentham og Stuart Mill, Carl
Vogt, Holbach, Condorcet, Karl Marx og Engels. Sine hovedmotstandere
fandt han i et fænomen av teoretisk og et av social natur: teologien og
kapitalen. Det falder et særeget lys over hans virksomhet ut fra den
kjendsgjerning, at han var overbevist om en indre sammenhæng mellem
fremskridt i videnskap og forbedringer av samfundsforholdene.
Sine tanker la han frem i nogen tildels anonymt utgivne
smaaskrifter1. De lærer os at kjende en begeistret idéforkjæmper, for hvem
arbeidet for reformer var religion. I at forkaste teologien som videnskap
fandt han støtte hos S. Kierkegaard. Ellers er hans hele
tænkerperson-lighet støpt i en helt anden form end tilfældet var med denne troende
teolog, hvis fantasi og følelse stod naturvirkeligheten saa fjern. Til den
hegelske filosofi danner hans tænkemaate den sterkeste motsætning, hvad
der ikke utelukket at han blandt sine aandsfæller regnet mænd inden
denne skoles venstre fløi (Stirner, Feuerbach).
Den ildhug som fyldte hans sjæl, maatte drive ham til at føie sig i
motsætning til saadant som nok paa sit vis var fremskridtsvenlig, men
som ikke brot helt overtvers med de gamle synsmaater. Han fandt
begreps-mystik og dualisme hos mænd som H. C. Ørsted og Sibbern. Fremfor
alt saa Dreier faren i den dogmatiske religiøsitet. Træffende viser han
hvordan al tænkning i religios-dogmatisk aand er av væsen apologetisk.
I pladsen for den kræver han en kritisk metode. Han selv kom ved kritisk
tænkning til en saadan opfatning av tilværet som var gjennemført naturalistisk-
1 Det skrift av ham som fremfor alle har filosofisk interesse (ifølge Høffding, D. Filos,
s. 176): Aandetroen og den frie tænkning, har jeg desværre ikke kunnet faa fat paa.
Om indholdet har jeg kunnet danne mig et billede fra det ovenciterte skrift av
Høffding og fra det utførlige referat i C. E. Jensen og F. I. Borgbjerg, Socialdemokratiets
aarhundrede 2det bd. Kjøbenhavn 1904, 2det kap.: Fr. Dreier og hans samtid s. 107—116.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
