Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - n. Kierkegaards indflydelse som filosof og forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8 anathon aall.
H.-F. Kl.
han stemte sit liv efter det instrument han fandt hos denne ensomme danske
tænker og drømmer. Den som gjør sig fortrolig med Obstfelders
digtning, saa sælsom i sin stilfærdige paradoksi, saa bundløs tungsindig, vil
let opdage aandsfællesskapet med K. (Digte, Korset, To noveletter, En
prests dagbog). Tildels med Obstfelder som mellemmand kommer ogsaa
andre yngre norske digtere under samme indflydelse. Særlig turde her
kanske være at nævne Thomas Krag.
Spor av K. kan man uten vanskelighet finde ogsaa hos Selma
Lager-löf i de høibaarne, underlige skjæbner hun skildrer. Hendes
landsmand A. Strindberg har været sterkt præget av samme danske
aands-heros. I Tjensteqvinnans son1 fortæller han selv hvorledes forfatteren av
Enten — Eller kom til at »ingå i hans lif och verka afgörande på hans
sinnesförfattning och hans arbete«.
Men K.s indflydelse gaar vidt utover norden. Somme av hans skrifter
er blit oversat paa en hel del sprog; han selv indtar som religiøs skikkelse
og som psykologisk iagttager en plads blandt menneskehetens betydeligere
personligheter. Særlig flittig er han blit studert av tyske, som fra aar
1909 av eier hans Gesammelte Werke. Den specifik nordiske form for
religiøsitet virker rigtignok i Tyskland mere fremmed, og individualismen
hos K. er i tyskernes bevissthet blit overdøvet av det som en mand
inden deres egen midte snart efter kom til at yde, en ikke ringere kunstner
og en mere universel aand, Fr. Nietzsche.
Et historisk elevforhold til K. indtar hans noget ældre landsmand
Rasmus Nielsen f. 1809 † som prof. i filosofi i Kjøbenhavn 18842. Han var
av utdannelse teolog, og hans tænkning var paa samme maate som hos andre
toneangivende mænd i Danmark i hin tid orientert i retning av hegelsk
spekulation, væsentlig i det øiemed at gi teologien et logisk underlag.
Hans iste akademiske arbeide er karakterisert av samarbeide med
Martensen. Likesom sin tankefælle stræver han efter at gi den hegelske
dialektik en selvstændig vending. Særlig kritiserer begge, at Hegel lar to
begreper gli over i hverandre som, hver av dem, i tilværelsesfilosofien
maa repræsentere særegne utgangspunkter, nemlig begrepene viden og
magt. Men omslaget kom. R. N. blev overbevist om at K. saa ret;
hele religionens væsen satte han da i et indre personlig forhold.
Elevforholdet var utpræget i aarene 1848—50, da K. og R. N. hadde
regelmæssig personlig omgang med hverandre. I denne tid vender begge sig
1 2, s. 202 ff.
2 For dette avsnit — som for saa mangt andet i foreliggende arbeide — har jeg
hat megen hjælp i H. Høffdings Danske Filosofer, se side 184 ff. H.s opfatning av
forholdet mellem R. Nielsen og K. er dog væsentlig forskjellig fra den som fremstilles her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
