Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - b. Filosofens personlighet og utviklingsgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8
anathon aall.
H.-F. Kl.
I denne historie, slik som den kom til at gaa, fik alt sin plads og virket
efter sin art: hans naturlige selvopfatning, hans individualistiske instinkter,
hans principielle tro om livets maal og mening. Grunden til at
Kierkegaard løste dette livsforhold, har sin interesse baade for spørsmaalet om
hans livsopfatning og om filosofens personlige utvikling. Det skedde vel
i hovedsaken fordi en tanke fik overtaket, en tvil om han virkelig kunde
forsvare at knytte en kvindeeksistens til sin egen. Han blev pint av en
overbevisning om skrøpeligheten i sin sjælelig-legemlige konstitution. Et
ungdomsminde som gnog paa hans sind, tok motet fra hamog saa kom
katastrofen. Dette punkt i den danske filosofs liv er paa egen maate blit
et document humain; her kan særlig pekes paa et fænomen der sporene
av denne livstildragelse er tydelig paa nordisk grund. Henrik Ibsen hører
til de mænd som har fordypet sig i Søren Kierkegaard. I »Brand« luer
endnu gløden fra den religiøse lidenskap hos den danske kirkestormer.
En gjenklang fra episoden i Søren Kierkegaards liv turde merkes i forholdet
Agnes — Brand. Men mere end dette fortjener i denne sammenhæng noget
andet fra Ibsen at fremhæves. »Kjærlighedens Komedie« er intet mindre
end en dramatisering av en væsentlig side ved Søren Kierkegaards
erotiske situation. Bare saa, at den rolle som svarer til Kierkegaards, nemlig
Falks, blir noget omklædt efter komediens krav, mens andre figurer i stykket:
Straamand, Guldstad, repræsenterer en løsning i omvendt retning av den
Kierkegaardske.
Filosofiens lære ligger ikke bare i logiske avhandlinger — isaafald
vilde dette avsnit ikke kunne forsvare sin plads — nei den kan være
tilhyllet i digtningens form, og den kan ytre sig i et menneskelivs historie.
Filosofiens historie har endel av sine rotter i filosofernes historie. Og her
staar vi ved et saadant tilfælde. Det Kierkegaard oplevde i denne sak,
har hat den største betydning for hans verk. Da jeg forlot hende, valgte
jeg døden, sier han selv. Men, lægger han til, netop derfor har jeg kunnet
arbeide saa enormt. Oplevelsen blev en hovedaarsak til hans
lidenskabelige produktion. Han sætter selv sit aandelige verk under denne
synsvinkel. I likefremme ord uttaler S. K. det til hendes senere mand. Av
sorg over at maatte gjøre hende ulykkelig blev jeg forfatter, av sorg over
at maatte gjøre hende ulykkelig har jeg som forfatter elsket næsten
overmenneskelige anstrengelser og i sandhetens tjeneste søkt farer som alle flyr2.
1 Jeg har allerede da jeg i min ungdom for første gang læste S. K., om dette punkt
hat den mening, at forklaringen var at søke i den retning som P. A. Heiberg i 1912 har
utviklet i sit lille skrift En Episode i Søren Kierkegaards ungdomsliv. Kierkegaardsstudier
udgivne af P. A. Heiberg og V. Kuhr, I.
2 Se H. P. Barfod, Af Søren Kierkegaards Efterladte Papirer 1847 s- 53- Kierkegaardske
Papirer. Forlovelsen, ed. R. Meyer, 1904 s. 122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
