Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 5. Naturvidenskabelig tænkning og kritik av systemfilosofien. Howitz og P. M. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I20
anathon aall.
H.-F.K1.
han hævdet, vilde ikke nu stote paa nogen motsigelse, ialfald ikke
motsigelse av den art at de kan friste en gransker med videnskabsmandens
selvbevissthet til at ta til gjenmæle. Helt moderne er Howitz fremfor alt i ett
stykke. Han tar sit utgangspunkt i det sikkert givne, uten at la sig
forstyrre av det faktum, at dette nærmest spiller paa rent elementær, halvt
fysiologisk, halvt sjælelig grund. Han er opmerksom paa at de mere rent
aandelige bevissthetskjendsgjerninger først blir naadd ad logisk vei og
saaledes som alle tankeprodukter staar i fare for at hvile paa feilslutninger.
Howitz har gjort praktisk bruk av Holbergs raad om at se at holde sig
til erfaringen og dømme a posteriori, »saa lærede vi i det ringeste noget
lidet vist i steden for utalligt uvist«. >
I idéernes verden indtar det enkelte individ sin historiske plads ikke
efter det standpunkt han kan ha hyldet længst, men efter det forhold han
har indtat — længe eller kort — til de sterke, de karakteristiske tanker som
tiden har fostret. Ut fra dette synspunkt blir den danske filosof Poul
Martin Møller (født 1794 † 1838) at behandle her; at han er yngre av aar
end Sibbern, at hans akademiske gjerning for den større del av hans korte
liv var præget av spekulativ tænkning, kommer ikke op mot den
kjendsgjerning, at han — om end i noget usikre linjer — tegner op en
individualistisk verdensopfatning, en daad som ikke er uten en viss historisk
sammenhæng med de teoretiske grundsyn hos Kierkegaard, og som netop
derfor gir Poul Møller en agtværdig plads i den danske filosofi. Sin
indvielse i filosofien fik han gjennem den danske mand som blev Treschows
efterfølger i Kjøbenhavn, Fr. Chr. Sibbern. Med anbefaling av sin lærer
blev han lector, siden professor i filosofi i Kristiania 1826; senere fra
1830 til 1838, da han døde, prof. i Kjøbenhavn. Den filosofi som i hin
tid fanget de fleste tænkere ind, var Hegels, og saaledes kom det helt
naturlig, at ogsaa Poul Møller ydet sin tribut til retningen mens han søkte
efter en systematisk sammenhæng mellem tankerne om tilværet. Poul
Møller gik dypt nok ned i spekulationen til at føie levende hvor det brast
for den. Med det rike menneskelige syn som var naturlig for en
digter-personlighet av.hans art, maatte han opfatte at det at tænke rent almindelig
over et emne er daarlig vederlag for at lære emnet at kjende gjennem
personlig erfaring. Men herfra er skridtet kort til samme erkjendelse som
serer paa enkelte punkter det han har sagt tidligere. Idet Howitz bl. a. avviser
beskyldningen for „materialisme", lar han falde flg. merkelige ord — de stemmer med
erfaringer som falder ogsaa i andres lod stundimellem (s. 25) : Det ligger i
termino-gien om disse ting en tvetydighet, der paa engang tjener til at dække det urimelige i
hans (d. e. Ørsteds) anskuelser og at gjøre hans motstanders paastander hadelige ved
at omplantes i denne terminologi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
