Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - b. Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
Hvor grundfæstet T. er i sit standpunkt som erfaringsfilosof, lægger
han fremfor alt i dagen i sit forhold til den foreteelse i samtiden som ellers
tok magten fra de fleste filosofer i hin tid; jeg sigter til Kants
kundskaps-teoretiske verk. Ifølge ord i T.s filosofiske testamente i 1832 holdt han
hele den av Kant reiste bevægelse for i grunden et misgrep, fordi den gik
bent imot erfaringsfilosofien, som særlig englænderne hadde grundlagt1.
Mot Kant skrev T. meget tidlig, allerede i tiden mellem Kants 2
hovedverker, de berømte kritikker over den rene og praktiske fornuft. T.
hævder med rette at Kants forsøk paa a priori at konstruere frem nogen
»opfatningsformer« ikke løser det kundskapsteoretiske spørsmaal. Straks
man skal forklare den bruk som baade faktisk gjøres, og som logisk ifølge
teorien kræves av disse former, blir man vist tilbake paa »stoffet«, d. v. s.
paa indhold som alene er git gjennem erfaring. Læren hos Kant om et
bevissthetsapparat med faste former, sanse- og tankeformer fører
nødvendig til en uniformering av det menneskelige sjælsliv. T. tar til
gjenmæle mot dette og kritiserer hos Kant at hans sjælebillede er for
skematisk. Det levende midtpunkt i menneskevæsenet kommer ikke til sin ret.
Logisk vil særlig et krav melde sig for en individualistisk opfatning av
sjælslivet, nemlig det krav, at det maa gives en enhet i personligheten,
noget centralt som kan danne likevegtspunktet i sjælen. T. sætter dette
punkt meget træffende i en biologisk drift, i den drift enhver har til at
hævde sig. I dette mener han at alle menneskelige evner har sit ophav,
baade evnen til at tænke og til at føie. Fremfor alt evnen til at føie, for
den er det mest umiddelbare uttryk for den menneskelige virkelighet.
Naar verden skyller ind over menneskeindividet dette mylder av indtryk,
saa svarer individet — ikke med en tanke, som Kant lærer — men,
som Tetens rigtigere har pegt paa, med en følelse av lyst eller ulyst.
Men dermed er princippet om den individuelle mangfoldighet slaat fast.
Følelserne skifter. Hvad en føier, det er subjektivt og helt ulike for de
forskjellige mennesker. Saa maa det være ifølge sjælens indre
organisation. For det personlige begjær som driver enhver, det er man alene om at
fornemme. T. har rigtig opfattet at følelsen hos mennesket ikke bare har
førstefødselsretten, men i hvert personlig tilfælde saa at si er enbaaren.
1 Om Gud, Idée- og Sandseverdenen III, s. 1788".: Erfaringsfilosoferne, den hele engelske
og franske skole (som fulgte Lockes eksempel og arbeidet videre paa den af ham
fremsatte opgave), ja af tyskerne Tetens .... havde endog bragt det saa vidt, at kun
lidet var tilbage at gjøre for noksom at befæste den grundvold paa hvilken al
videnskab beror, og dette verk kunde have kommet sin fuldendelse meget nær, dersom ikke
Kant ved nyheden af sin plan havde forledet de bedste hoveder til at opgive det
lykkelig begyndte, hvilket derover efterhaanden maatte forfalde og nu maa anlægges
paany.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
