Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 2. Ludvig Holberg; grundlægningen av den dansk-norske individualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. 1.
FILOSOFIEN I NORDEN.
87
Under det energiske arbeide for at hævde menneskerettighetene
allerede for barnet har Holberg her kommet til at anticipere nogen av de
mest prisværdige metoder inden den pædagogiske psykologi i vore dager.
Jeg sigter til den Taylorske bevægelse med den saakaldte scientific
management og overhoved strævet med at gi vocational guidance i Amerika,
men fremfor alt til de saakaldte intelligensprøver, som særlig er blit utviklet
til fuldkommenhet av franskmanden Binet, og som kan kaldes for det förste
vellykkede forsøk paa at faa det individualistiske ideal gjort frugtbart inden skolens
enemerker. I grunden er disse skoleprøver som nu søkes brukt rundt om i
kulturlandene, ikkeandet end Holbergs plan utarbeidet som videnskabelig metode.
I Holbergs karakteristik vil kanske det mest fremtrædende træk være
at sætte just i det pædagogiskel. Han er først og fremst opdrager. Selv
har han visst om at han i det punkt øvet en stordaad. Han sier om
sig selv at han »havde omstopt disse rigers almue som i en anden
form«. Det skedde fra hans side med plan. Han har følt det som om
han hadde et kald i tjeneste for den norsk-danske folkeindividualitet.
Kjernen i hans yrke er at han har git aandslivet tilskyndinger, veiledet sine
læsere, saa de vandt et oversyn man ikke hadde anet dertillands. Det
skal være vanskelig at nævne nogen folkelærer som med større virkning
har gjenindsat den sunde menneskeforstand i dens rettigheter. For det
1 Det kan være spørsmaal om ikke Holberg har spillet den historiske rolle at ha vakt
avgjørende reformtanker hos Basedow og saaledes til en grad været skyld i en av de
mest virkningsfulde bevægelser i pædagogikkens historie. Det som har sat mig paa
disse tanker, er læsningen av Einar Sigmunds skrift Filantropinismens indflydelse paa
den lærde skole i Norge omkring aar 1800, Kristiania 1916. Sigmund har selv
overset problemet Holberg i denne forbindelse i sin ellers omhyggelig utførte studie,
ja han synes efter hele sin noget overdrevne opfatning av filantropinismens historiske
rolle litet tilbøielig til at skulle slippe ind nogen tanke paa Holbergs betydning for
skolens modernisering inden de nordiske land, end si inden en saa vid geografisk omkreds
som den der antydes med fænomenet filantropinisme. (Smlgn. den flygtige omtale av
forholdet Sneedorflf-Basedow 1. c. s. 66). Stillingen er den: Like efter Holbergs død
1754 er Basedow aarevis som lærer ved det av Holberg understøttede akademi i Sorø
sammen med Sneedorff, som var professor der i rets- og statslære til 1761. Ifølge egne
utsagn har Sneedorff sat sig det bevisste maal at fortsætte Holbergs verk og utvikle
det videre. En slet ikke ringe del av dette verk var netop viet pædagogiske idealer,
som med sin reformatoriske, ja man kunde si revolutionerende karakter har talrike
berøringspunkter med dem hos Locke og med dem som senere blev forkyndt saa
lidenskabelig av Basedow. Allerede de prøver paa Holbergs synsmaater om skole og
opdragelse som er git ovenfor, tør være oplysende. Teorier og metoder som de der
nævnte gaar ikke sporløst forbi hos dem som engang læser dem. Vi har ogsaa
uttrykkelige vidnesbyrd om at netop Holbergs moralske skrifter, deri han bl. a. hadde
utviklet sine pædagogiske tanker, var meget paaagtet. Saaledes kan Francis Bull, Fra
Holberg til Nordal Brun, 1916 s. 55 oplyse at blandt de 9 mest læste bøker i det 18.
aarh.s Norge er 7 av Holberg. Av disse 7 repræsenterer bare Niels Klim digtningen
hos Holberg. .Det er først og fremst hans historiske skrifter, dernæst hans
moralfilosofi . . . som har vundet slik utbredelse i Norge". Se ogsaa Bull 1. c. s. 50 fg., 121 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
