Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Filosofien i Finland - 2. Nyere, empirisk filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
principgransker og gaar modig løs paa de tankeopgaver som æstetisk
oplevelse og æstetisk virksomhet stiller. Sine synsmaater har han særlig
utviklet i Forstudier till en konstfilosofi paa psykologisk grundval,
Helsingfors 1896. Videre i Konstens ursprung, En studie öfver den estetiska
värksamhetens psykologiska och sociologiska orsaker, Stockholm 1902
(en noget utvidet utgave paa svensk av et i 1900 utgit. engelsk arbeide
The Origins of Art). Endelig Det estetiska lifvet, Stockholm 19131. Disse
verker hænger efter sine indhold i hverandre. I Konstens ursprung er
Forstudier optat som særegne kapitler, og i samme verk kommer likeledes
de principielt mest betydningsfulde synsmaater i Det estetiska lifvet tilorde.
Intet hindrer os derfor fra at ta de 3 nævnte skrifter under ett.
Videnskabelig set har arbeidsmaaten hos Hirn flere fortrin. Hensynet til en
elegant fremstilling trær helt i skyggen overfor kravet paa bindende logik
og historisk dokumentation. De forhold fra menneskeeksistensen som han
vil karakterisere, søker han at oplyse ved skjønsomt utvalgte etnologiske
data. Problemdiskussionen blir ført med saadan samvittighetsfuld sanddruhet,
at læseren likefrem lider med forfatteren mens han møiefuldt søker efter
løsningen. Like saa varsom han er med sine paastander, like klar er han
i metoden. H. slaar med engang fast at det gamle grundlag for
kunstteorien er svigtende. Kunsten kan ikke utledes av nogen principper
fast-slaat ut fra en bestemt filosofisk metafysik. Kunsten som teoretisk
gjenstand er helt rykket ind under en biologisk og sociologisk synsvinkel;
fremfor alt er den psykologiske maalestok blit avgjørende, og kunst og
skjønhetslære er blit et emne for den psykologiske erfaringsvidenskap efter
det epokegjørende arbeide av Fechner 1876, Vorschule der Aesthetik.
Hirn selv utvikler en tankegang i slegt med den hos Fechner — en grad
mere modern videnskabelig end hos Taine og Ruskin. Han har drat sig
til nytte resultatene av de nyeste eksperimentalpsykologiske og
sansepsykologiske granskninger, og navnlig av de studier som er gjort av A. Lehmann,
Féré og andre over følelseslivet og dets psykologiske ytringer; særskilt
finder han for sine teoretiske opfatninger frugtbare tilknytningspunkter i
paavisningen hos disse psykologer av hvorledes tilstander av lyst blir
efterfulgt av tilbøielighet til øket aktivitet, mens omvendt hemning av
funktionene har nær sammenhæng med indre oplevelser av ulyst.
1 Av andre arbeider kan nævnes Pueblofolkens konstlif, Helsingfors 1901. Gir et anskuelig
billede av kunsten hos naturfolk. Desuten i 1909: Det heliga skrinet. Studier i den
katolska kyrkans poesi och kunst. H. har her valgt ut for sine granskninger et
mønstertilfælde av den kunst som er forbundet med religion. Opfatningen er underbygget
med grundig lærdom og synsmaaterne erhvervet gjennem studier utført efter de mest
fremskredne metoder. Sammenlign ogsaa av samme forfatter: Barnlek. Några kapitel
om visor, danser och smaateatrar, Sth. 19x6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
