Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 7. Svenske eksperimentalpsykologer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
IOO ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
nemmelseskraft, nemlig den evne at samle og indrette sig paa en viss
opgave, paa at løse et problem, svare paa et spørsmaal. — De
eksperimentelle studier hos B. H. har bevæget sig paa det nævnte eller tilgrænsende
omraader: iagttagelsens, opmerksomhetens og øvelsens psykologi. Ztschr.
f. Psychologie indeholder for aaret 1905 en avhandling av ham: Zur
experimentellen Kritik der Theorie der Aufmerksamkeitsschwankungen.
I »Psyke« 4, 1909 har han i en avh. Experimentella studier rörande olika
arbetsmetoders öfningsvärde, støttet paa endel egne eksperimenter, drøftet
det spørsmaal, om man ved indøvning til en færdighet staar sig bedst paa
at utføre faa forsøk med særlig flid eller gaa fort i vei og saaledes faa et
større tal med gjentagelser. »Psyke«s Monografiserie 1, 1909 indeholder
under titelen Iakttagelseförmågan, dess utveckling och uppfostran et bidrag
til studiet av et meget betydningsfuldt punkt inden det menneskelige
be-vissthetsliv og dets historie. H. byr paa endel egne iagttagelser, men
især den kritiske del er værdifuld. Den indeholder en væsentlig korrektur
av visse punkter i W. Sterns kjendte avhandling: Die Aussage als geistige
Leistung und als Verhörsprodukt. Avhandlingen har faat en vending i
retning av det pædagogiske ved det, at Hammer drøfter hvorledes
iagttagerevnen kan bli opdrat. I eksperimentene var forsøksanordningen
truffet slik, at opmerksomheten især var rettet paa at drive forsøkselevens
vilje og interesse op til det høieste. Og B. H. viser at just dette
psykologiske utgangspunkt er skikket til at resultere i væsentlige fremskridt for
evnen til at iagtta. Sammenlign ogsaa Hj. Forsberg, Undersökningar
rörande skolbarns intressen, Psyke 5—6, 1910—111.
Undersøkelser som disse hører med til det videnskabelige materiale
som kaster lys over vilkaarene for det menneskelige aandsliv, ja som
tjener til, paa givne punkter, at fremme og bedre disse vilkaar. Dermed
retfærdiggjør de sin plads her i denne sammenhæng, der det gjælder om
at skildre filosofien som videnskaben om aandslivets teori.
Samme synspunkt maa ogsaa gjøres gjældende overfor et arbeide
omtalt av R. Geijer i hans oversigt i Psyke 5, 1910 over svensk
psykologisk og pedagogisk litteratur, nemlig en eksperimentel undersøkelse av
lektor E. Sahlin: Hemmens bildningsgrad och barnens
intelligensutveck-ling. Ifølge referatet hos Geijer skal forfatteren i hovedsaken ha fulgt
1 Betydeligere, om end metodisk ikke ulastelig, er en enquéte-studie av G. Brandell,
Skolbarns intressen, Stockholm 1913 (smlgn. ogsaa artiklen i Zeitschr. f. angew.
Psychologie, Beiheft 10, Das Interesse der Schulkinder an den Unterrichtsfächern, og
Skolbarns historiska intressen, i svensk Arkiv för pedagogik 1913). Forsøkspersonene er
litt faa, og det er ikke frit for, at man paa svarene hos barna kan merke de føler
læreren „staar over" dem. Men indstrødd finder man flere oplysninger som fortjener
at bli paaagtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
