Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 3. Bostrømianismen; dens ældste fase
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
Sverige tungt paa flere hold. Den hele nyrørelse inden filosofien og
psykologien i det land er præget av, at hver synsmaate som skal gjøre sig
gjældende, maa stræve efter at hævde sig overfor en av Boström fostret
spekulation, som ikke svarer til den videnskabelige tidsaand.
Blandt tilhængerne av bostrømianismen kan skjelnes mellem en ældre
og en yngre type. Den ældre type holder systemet noksaa helt i den
store lærers aand. Her er at nævne: K. Claeson († 1859, docent i
Upsala); C. Y. Sahlin (prof. emerit. i Upsala), som i mange aar haandhævet
den bostrømske filosofi i den akademiske undervisning i Upsala og fra
aarene 1851—88 i en række avhandlinger, mest utkomne i Upsala univ.
årsskrift, nærmere utviklet mesterens lære; S. Ribbing († 1899, prof. i
Upsala), kjendt for sine Sokrates- og Platonstudier; fremdeles A. Nyblæus
(† 1899, prof. i Lund), P. J. H. Leander († 1907, prof. i Lund) og H.
Ed-feldt, retningens historieskriver. Et nært aandsslegtskap til Boström har
ogsaa den aandfulde tænker og digter V. Rydberg († 1895, prof. i
kulturhistorie i Stockholm). Han indtar dog i det hele som en utpræget
individualitet en plads for sig i rækken av svenske tankehøvdinger. En
uavkortet tilslutning til den bostrømske spekulation foreligger derimot i hvert
fald hos en av de yngre nulevende filosofer, Karl Pira. I en
avhandling i Festskrift tillägnad E. O. Burman (Upsala 1910), Det principforskande
förståndets regress till filosofiens systematiska princip, tar han ordet for at
vende tilbake til grundtankene hos Boström, som efter forfatterens mening
turde være det mest fuldlødige av filosofihistoriens dialektik. Naar man
midt op i en samling av moderne undersøkelser træffer paa en
avhandling som denne, saa blir man uvilkaarlig slagen av hvor fremmed den hele
bostrømske tænkemaate er blit for nulevende mennesker. Aanden i
Piras tænkning røber sig bl. a. i uttrykssættet, som man kunde ta for en
stilprøve fra de gamles øvelser i trivium. Smlgn. 1. c. s. 175 »den statiska
principforskningsfunktionens konstanta immanens i totaliteten af de
dyna-miska principforskningsfunktionerna«. Standpunktet er en absolut
person-lighetsmetafysik. Den høieste menneskelige videnskap (d. e. filosofiens)
realdefinition lyder hos Pira saaledes (1. c. s. 201): Menneskets filosofi er
videnskapen om den uendelige person samt om alt andet som umiddelbart
eller middelbart moment i ham som den tilstrækkelige grund. Med
paastander som denne er man ikke naadd langt ut over visdommen hos de
gamle astrologer, som mente at kunne oplyse noget om jordlivets
problemer ved at læse den skjulte tekst i stjernene. Samme forfatter har
foruten en avhandling, Kantianismen och Boströmianismen, skrevet flere
bidrag til serien Smärre Skrifter utg. av Boströmsförbundet og desuten
et arbeide tilegnet C. Y. Sahlin: Om grundformerna i den reella logiken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
